Lasse Ebler er senior tilbudschef i NCC og har siddet med fra dag et. Han har en lang liste med vigtige entreprenørerfaringer, høstet under arbejdet med at projektere og bygge Danmarks hidtil største træbyggeri.
De spænder vidt: fra tunge løft af præfabrikerede elementer til den afgørende fugtstrategi.
21. maj 2025
Casestudie for branchen
Videndeling har været et krav fra Bygningsstyrelsen og et vigtigt aspekt af projektet fra start. Viden og erfaringer fra projektholdet er blevet delt fra første spadestik, hvor NCC har stået for et hav af rundvisninger, oplæg og artikler i tæt samarbejde med C.F. Møller, Artelia og Bygningsstyrelsen. Lasse Ebler er blandt dem, der har holdt en række oplæg blandt andet på Build in Wood.
–Der er ingen tvivl om, at WoodHub har haft stor bevågenhed. Gennem byggeperioden har vi haft besøg af flere end 60 private og offentlige brancheaktører, der ville vide alt, hvad der er værd at vide om træbyggeri i stor skala, fortæller Lasse Ebler og deler et udsnit af de spørgsmål, han er blevet mødt med.
Hvordan har I håndteret fugt i byggeperioden? Hvordan har I løst de forskellige brandkrav? Hvad med tolerancer til andre bygningsdele? Monterer I træet med egne håndværkere? Hvor kommer træet fra? Er det hurtigere at bygge i træ? Hvordan har I håndteret krav til lyd i etageadskillelsen? Hvor bæredygtigt er byggeriet egentligt?
De vigtige erfaringer er løbende blevet delt på den fælles projekthjemmeside og i den halvårlige projektavis. Hjemmesiden, www.woodhub.dk, har til dato haft godt 64.000 sidevisninger, der vidner om en markant interesse for projektet. The WoodHub Journal er nået et oplag på 12.950 fordelt på syv aviser, som er udgivet i byggeperioden og delt med branchen, naboer og kommende brugere. Det er ikke overraskende, at Bygningsstyrelsen oplever, at deres kommunikation om WoodHub på LinkedIn er flot rangeret, når det gælder byggerelaterede historier med det højeste engagement.
Blandt de mest læste artikler på woodhub.dk er:
- Alle dele af byggeprocessen tæller i det samlede CO2-regnskab
- Samlingsdetaljer og Konstruktionsnørderi
- Montagesjakket har skiftet beton ud med træ: renere bukser og mindre slid og slæb
- Specialdesignet facadesystem med et hav af fordele
- Tusindvis af data fremmer grøn omstilling i byggebranchen
- Gulvkonstruktionen på WoodHub signalerer nytænkning
- Nøje udvalgte materialer og overflader gør WoodHub til et træhus, der kan tåle lidt af hvert – brandteknisk set
- Stilethæle og stoleben påvirker lydforholdene i en bygning mere, end du tror
- De omfattende krav i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver en rettesnor for projektet på Lerchesgade
- Livscyklusvurdering – et værktøj til at vælge byggematerialer med lavere CO2-aftryk
Skab et realistisk projekt fra dag et
Spørger man tilbudschefen, hvilke erfaringer fra WoodHub, der er væsentlige at dele med branchen, hvis vi skal fremme mere træ i byggeriet, er listen lang. Men det hele begynder ifølge Lasse Ebler med, at man som entreprenør afgiver et realistisk bud.
–Vi ser ofte, at de projekter, som ikke lykkes, er dem, hvor man er nødt til at justere for meget undervejs, fordi man i tilbudsgivningen har fejlvurderet et eller andet i processen. Formår man så tidligt som muligt at lande noget, der nærmest ligner det endelige projekt, opnår man store fordele. Men tilbudsfasen er vanskelig, blandt andet fordi den er præget af et stort tidspres. Det der med at krølle et stykke papir sammen og sige til hinanden, at vi giver tilbuddet et skud mere, findes ikke, siger han.
Det vigtige samspil
I den forbindelse fremhæver Lasse Ebler samspillet mellem entreprenøren, arkitekten og ingeniøren fra start.
–Alle deres fagligheder skal i spil. Så bliver der skabt noget, der fungerer arkitektonisk og funktionelt samtidig med, at ingeniøren kan strikke det sammen, og vi kan gøre det bygbart, så vores tids- og prisindikation holder vand.
–Der er mange eksempler på, at der bliver bygget noget, som både er flot og bygbart, men regner man så på prisen, ligger den ret langt fra bygherrens budgetter. Derfor er det indledende samspil uhyre vigtigt, understreger senior tilbudschefen.
Tidligt leverandørvalg giver pote
Som totalentreprenør på WoodHub skal NCC håndtere byggeriet hele vejen igennem, og i det lys bliver leverandørerne vigtige medspillere.
–Traditionelt set har det for NCC været vigtigt på totalentrepriser at være så uafhængige af leverandøren som muligt. Vi vil gerne have handlefrihed til at kunne gå ud i markedet og tale med forskellige leverandører. Hvis vi meget tidligt i et byggeforløb låser os fast til en enkelt leverandør, indskrænker det vores handlemuligheder. Men på træbyggerier er det anderledes. Vi er blevet klogere på, at træproducenter kan noget meget forskelligt også når det gælder størrelsen på træelementerne. Derfor er det vigtigt, at man har styr på leverandøren, inden man lægger sig fast på et statisk system, som dikterer specifikke spændvidder eller modulgrit.
–Samtidig må vi erkende, at storskala træbyggeri er nyt i Danmark. Det betyder, at vi har brug for, at leverandøren også kan rådgive om, hvordan vi bedst samler og monterer de forskellige trækonstruktioner. Vi har erfaret, at tidlig involvering af leverandøren kan opkvalificere projektet med hensyn til bygbarhed og gennem en supervisor understøtte tempoet i opstarten på montagearbejdet.
Gode benspænd skubber branchen
Når Lasse Ebler bliver bedt om at beskrive det udbud, som Bygningsstyrelsen i sin tid kom med omkring WoodHub, kalder han udbuddet definitivt.
–Mit eksempel er, at mange udbud opererer med LCA-krav, og de kan som bekendt håndteres på mange måder. På WoodHub var det anderledes fra dag ét. Vi sad jo ikke og diskuterede, om der skulle være lidt beton eller meget træ. Bygningsstyrelsen var klar i mælet. De bærende konstruktioner skulle være af træ, så det kunne vi fokusere på. Jeg husker, at vi efter det første forhandlingsmøde blev sendt hjem med beskeden om at fjerne alt stål og erstatte det med træ. Det lykkedes, så det benspænd var velplaceret, konstaterer Lasse Ebler.
Vigtige pejlemærker
WoodHub som projekt skriver sig ind i en ambitiøs, intern NCC-historie, fordi det længe inden, projektet blev udbudt, var besluttet, at grøn omstilling og ressourcebevidsthed er pejlemærker, som NCC vægter højt.
–Vi ved jo godt hvilken dagsorden, byggeriet kommer til at arbejde med de kommende år, og her fylder træbyggeri meget. Derfor er WoodHub et nøgleprojekt, som vi gik all in på. Vores samarbejdspartnere i Odense, C.F. Møller og Artelia, ligger hvad dét angår på linje med os, og vi var enige om, at hvis vi lykkes med WoodHub, så står vi stærkt i forhold til fremtidens byggeprojekter. Allerede inden prækvalificeringen var endeligt på plads, stod Artelia, C.F. Møller og NCC og trippede. Vi ville i gang, siger Lasse Ebler.
Han nævner, at de tre virksomheder meget tidligt i processen kunne trække på deres respektive kolleger i Norge og Sverige.
–At hente viden og erfaringer udefra så tidligt i forløbet var en uvurderlig hjælp. Tilbudsfasen var præget af, at alle sugede viden til sig undervejs. Man lyttede mere, end man talte, inden beslutninger blev truffet, fortæller Lasse Ebler og tilføjer, at vigtigheden af at få lov til at bygge WoodHub gjorde, at man lagde en såkaldt vinderstrategi.
–I løbet af byggeperioden har vi genbesøgt strategien, og i dag kan vi rent faktisk gå rundt på WoodHub og sætte flueben ud for alle de vinderparametre, vi opstillede i vores strategi.
Lavpraktisk guld
Ifølge Lasse Ebler er råhuset en kritisk del af et hvert byggeprojekt. Derfor er det ofte mere trygt at løse det i egen produktion.
–Hos NCC har vi valgt at uddanne vores egne håndværkere i at montere træelementer på storskala træbyggerier. Det betyder, at vi med WoodHub og vores øvrige træbyggerier i Danmark har sikret et kompetenceløft, som ruster os til nye projekter, hvor træ spiller en afgørende rolle.
–Det betyder, at vi er blevet langt klogere på indkøb af træ, forskellen på træproducenter og -produkter samt har oparbejdet en række montageteknikker herunder de vigtige løft. Vi har blandt andet lært hvilke stropper, vi skal bruge, når en bestemt type træ skal løftes på plads. Og vi undgår at sætte mærkater og små sedler på træet, fordi det giver lyse pletter. Det kan lyde lavpraktisk, men den viden er guld værd, forklarer Lasse Ebler.
Han fremhæver også den helt unikke fugtstrategi, som blev tænkt ind fra den allerførste dag i projektets tilblivelse.
–Alt omkring fugt skal tænkes ind fra begyndelsen. Så vi mindede hele tiden hinanden om det vigtige spørgsmål: Hvordan strikker man et hus sammen, som man hurtigt kan beskytte mod regn i byggeperioden?
Læs mere om fugtstrategien i artiklen WoodHub giver vandet kamp til stregen
Hvad koster’n?
Gennem byggeperioden har WoodHub haft besøg af flere end 60 private og offentlige brancheaktører. Et tilbagevendende spørgsmål går på økonomien. Branchen vil gerne vide, hvordan man kan skrue et træbyggeri sammen på markedsvilkår?
–Jeg er stødt på en myte, der lyder noget i retning af ”Det er hurtigere og nemmere at bygge i træ, men det, du sparer på tiden, det koster i materialeindkøb”, fortæller Lasse Ebler og dykker ned i de tunge emner: tid og penge.
–På WoodHub havde vi to forskellige statiske systemer. Det ene dækkede 80 pct. af arealet og var hurtigt og nemt at montere. Men det kan også være kompliceret at bygge i træ. Vi ved alle sammen, at nye processer går hurtigere, når vi har øvet os. Skulle vi starte op på WoodHub i morgen med det samme hold, ville vi være i stand til at reducere tidsforbruget markant. Øvelse gør mester også på træbyggeri.
–I forhold til økonomien var målet med WoodHub, at det skulle være markedskonformt. Sammenligner vi kvadratmeterpriser, er WoodHub ikke dyrere end det byggeri, man var endt med, hvis man var startet op på blankt papir med et betonbyggeri. WoodHub er dermed med til at bekræfte, at det godt kan lade sig gøre at skrue et træbyggeri sammen, som er markedskonformt og i stand til at konkurrere på lige vilkår med mere konventionelt byggeri.
Mere hybridbyggeri
Helt overordnet har NCC fået øjnene op for, at træ er et materiale, man skal bruge, hvor det giver mening.
–Når vi taler træforbrug, taler vi om mange, mange kubikmeter træ. Derfor er der stor forskel på, om man vælger at bygge hele vægstykker af massive CLT-elementer eller vælger en løsning, der består af søjler og trækassetter, som minimerer træforbruget gevaldigt. Valget indebærer også, at man skal tænke over, hvad en bygning skal bruges til. Er der specifikke krav til lyd og brand? Er det en etageadskillelse eller et lejlighedsskel? Alle forhold skal spille ind i en kritisk overvejelse om, hvor meget træ man skal bruge, og hvad man kan spare væk.
–Der har i branchen været en tendens til, at betonelementer blot blev skiftet ud med CLT-elementer – én til én. Men træ brugt på den måde skal pakkes ind af hensyn til brand og støj, og på netop de områder er træets kvaliteter ikke optimale. Det er derfor en dårlig løsning i mange henseender. Så overordnet set drejer det sig om at bruge så få materialer som muligt ved at bruge dem, hvor det giver mening og værdi – både i forhold til ressourcebevidsthed men også økonomien i projektet.
–Jeg vurderer, at vi vil se flere og flere hybridbyggerier, hvor materialer i høj grad bliver valgt ud fra det, de egner sig bedst til. Sagt lige ud: Beton egner sig godt til at håndtere lyd og brand, men træ er konkurrencedygtigt på snart sagt alle andre parametre, fastslår senior tilbudschefen og minder om, at bygger du med træ, skal du bygge på træets betingelser.
–På WoodHub har vi fx stabiliserende trappekerner i beton, og træ og beton arbejder ikke på samme måde. Det stiller krav til alle detaljer og tolerancerne, specielt når man byger højt. Bygger du med træ i højden, akkumulerer du alle tolerancerne op igennem bygningen. Hvis ikke du projekterer byggeriet med respekt for de tolerancer, kan du få nogle grimme overraskelser senere hen. Måske ikke den dag du afleverer byggeriet men til et og fem års gennemgang.
Mod på mere
Glæden er til at få øje på, når han går endnu en runde på WoodHub.
–Jeg synes faktisk, bygningen ligner det, vi præsenterede i de første visualiseringer. Og så kan man spørge: Har vi mod på mere byggeri, der er magen til WoodHub? Det har vi da! Vi har bygget et kontorbyggeri, som kan det, et moderne kontorhus skal kunne. WoodHub er ikke et operahus eller filantropisk projekt. WoodHub er et visionært statsligt kontorbyggeri, der er markedskonformt. Det er vi enormt stolte af, konkluderer Lasse Ebler.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT og Jonathan Grevsen / NCC