Livscyklusvurdering – et værktøj til at vælge byggematerialer med lavere CO2-aftryk

Når der foretages en vurdering af en bygnings klimapåvirkning over hele dens levetid (livscyklusvurdering), bliver byggeriets livscyklusfaser og bygningselementer endevendt ud fra den afgrænsning, projektholdet har valgt. Det gælder for eksempel udvinding af råstoffer, produktionsfase, transport, genbrug, byggeproces, affald og selve driftsfasen.

30. september 2020

Livscyklusvurdering giver et godt billede af, hvordan en bygning påvirker klimaet, også hvad ressourceforbrug angår. Vurderingen baserer sig på en betragtningsperiode, der strækker sig over 50 år, og metoden kaldes LCA (Life Cycle Assessment).

De store besparelser

I WoodHubs indledende livscyklusvurdering, som er udført i de tidlige designfaser, sammenlignes der med en bygning, som er opført med bærende elementer i beton og stål. Analysen viser, at det at vælge træ gør det muligt at spare cirka 5.400 tons CO2 over en periode på 50 år – en reduktion på godt 30 pct.

–Som værktøj i en tid med stort fokus på CO2-udledning er livscyklusvurdering særdeles vigtig. Resultatet er dog ikke bedre end de data, du fodrer LCA’en med. Det er derfor vigtigt at have alle nødvendige informationer med. Materialernes CO2-omkostning fremgår af den såkaldte EPD-dokumentation (Environmental Product Declaration), der er en verificeret godtgørelse for byggevarers miljømæssige belastning. Dermed giver EPD’erne et godt grundlag for LCA-analysen. Er disse data ikke tilgængelige, må man bruge generiske data, siger Mads Hulmose Wagner fra MOE Denmark, der på WoodHub er fagleder vedrørende energi, indeklima og bæredygtighed. MOE Danmark er rådgivende ingeniør på opgaven i Odense.

Flere EPD’er

På WoodHub anvendes livscyklus som evalueringsmetode hvilket betyder, at bygningens potentielle klimaaftryk kan evalueres direkte og danne grundlag for beslutning om hvilke materialer, der skal anvendes i byggeriet set i forhold til klimapåvirkning.

–Uden at det skal blive alt for langhåret, vil jeg blot påpege, at EPD-dokumentation er helt afgørende for en retvisende livscyklusvurdering. Af samme årsag oplever vi, at der er et positivt kapløb i branchen, hvor producenterne gør sig umage med at få dokumenteret produkterne og optimeret processerne, når det gælder CO2-besparelser.

Klar afgrænsning

Det skal være tydeligt, hvad afgrænsningen er for en given livscyklusvurdering, da det har afgørende betydning for resultatet.

–Det er et spørgsmål om, hvad det er for nogle faser, der er med i det tal, du kommunikerer. Denne afgræsning er tit et problem, når vi ser livscyklusvurderinger. Det er derfor væsentligt for brugen af LCA, at alle sørger for at kommunikere, hvilke faser og eventuelle afgrænsninger der er for et givent tal. Det tal, vi som projekthold kommunikerer på WoodHub, er uden den såkaldte fase A4, A5 og D – men inklusiv parkeringskælderen. Vi udelader disse faser, fordi det er den måde, man kommer til at opgøre det på i henhold til det nye bygningsreglement, der gælder fra 2023, forklarer Mads Hulmose Wagner.

Fase D er potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse. Fase A4 og A5 vedrører byggeprocessen med fokus på transport til og fra byggepladsen såvel som ressourceforbrug og spild af materialer i forbindelse med byggeriet.

–Det er her, hvor den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) kommer i spil. I FBK skal fase A4 og A5 dokumenteres, fordi det er vigtige parametre, hvis vi vil have mere viden om, hvor stor en andel disse faser reelt udgør, når vi ser på den samlede CO2-udledning. For eksempel vil transport have betydning for, hvad der er det mest bæredygtige valg. Netop den viden er væsentlig for branchen og en af grundene til, at vi, NCC og C.F. Møller allerede i tilbudsfasen valgte at indarbejde den Frivillige Bæredygtighedsklasse i projektet.

Den indledende livscyklusvurdering

Resultater af en livscyklusvurdering angives som klimapåvirkning. Klimapåvirkningen er en indikator for det globale opvarmningspotentiale af drivhusgasser ved ophobning i atmosfæren. Enheden for klimapåvirkningen er de såkaldte CO2-ækvivalenter og opgøres i kg per arealenhed per år (CO2e/m2/år).

–De indledende beregninger viser, at WoodHub på nuværende tidspunkt ligger på 8,8 kg CO2e/m2/år set over 50 års levetid – uden at medregne fase A4, A5 og D.

–Vi er på nuværende tidspunkt i projekteringsfasen, som betyder, at vi i takt med projektets detaljering kan opdatere vores LCA-beregninger med EPD’er for de specifikke materialer frem for udelukkende at anvende generiske data. Det giver et mere retvisende tal, fortæller Mads Hulmose Wagner og tilføjer, at beregningerne bekræfter, at materialevalget på WoodHub har reduceret projektets CO2-aftryk, når MOE sammenligner med generiske data.

Kontant afregning

–En af udfordringerne med LCA er, at vi ikke må regne træets genanvendelsespotentiale med. Det forudsættes simpelthen, at træet brændes af ved endt levetid. Og når man brænder træ af, udleder man alt det CO2, som træet har optaget i sin levetid. Og lige nøjagtigt det forhold kendetegner vores måde at bruge træ på. Vi udskyder nemlig CO2-udledningen – i modsætning til beton, hvor der så at sige er kontant afregning, hvad CO2 angår, forklarer faglederen.

CO2-udledning – tidligt eller sent

–Den primære udledning for så vidt angår beton sker i forbindelse med selve opførelsen af byggeriet. Med træ derimod ser man den største udledning, når byggeriets levetid er forbi. Så man kan sige, at vi har 50 år til at håndtere en række CO2-problematikker. Fx kan man jo overveje et scenarie, hvor træ ikke bliver brændt af, når en bygnings levetid lakker mod enden. Og taler vi om en stor bygning som Woodhub, drejer det sig jo om meget store mængder træ i de bærende konstruktioner, fx etagedæk og søjler. Potentialet for genanvendelse er stort netop her – sammenlignet med fx træbeklædning, fordi etagedæk og søjler er store ubehandlede elementer, som er tørholdt i modsætning til træbeklædning, der er udsat for vind, vejr og typisk er behandlet. Så jeg ser potentialer for genanvendelse af de bærende konstruktioner, siger Mads Hulmose Wagner.


LÆS OGSÅ:


WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser. 

Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg.
Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025


Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT