De omfattende krav i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver en rettesnor for projektet på Lerchesgade

Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) danner et ensartet og lettilgængeligt grundlag for at bygge mere bæredygtigt i Danmark.
WoodHub i Odense følger testkravene i bæredygtighedsklassen. På længere sigt vil læringerne fra FBK med stor sandsynlighed indgå i et kommende og nyt bygningsreglement.

2. november 2022

Mads Hulmose Wagner er fagleder på energi, indeklima og bæredygtighed fra MOE Denmark, som er rådgivende ingeniør på opgaven i Odense. Han har sammen med sine kolleger indsigt i, hvad FBK betyder for WoodHub.

Fra testkrav til bygningsreglement

–Formålet med FBK er først og fremmest at skabe viden i branchen. Der er tale om en testordning, hvor kravene i bæredygtighedsklassen skal drøftes og testes i byggebranchen. På LCA-delen (livscyklusvurdering) er der ikke krav til, hvad man skal opfylde. Derimod handler det om at blive klogere på, hvordan man på sigt kan stille krav til bæredygtighed i bygningsreglementet. Disse krav kommer til at påvirke hele branchen, og derfor skal det ske på et velafprøvet og dokumenteret grundlag, siger Mads Hulmose Wagner.

Allerede i Bygningsreglementet for 2023 kommer der CO2-krav til større nybyggeri, og kravet om den dertilhørende livscyklusvurdering har samtidig en klar afgrænsning, hvor bl.a. de to livscyklusfaser, der vedrører byggeprocessen (A4 og A5), ikke medregnes for nu.

–Afgrænsningen er en konsekvens af, at man har fundet ud af, at det for eksempel ikke nødvendigvis er vanskeligt at opgøre summen af ressourceforbruget og spild af materialer på byggepladsen. Det vanskelige ligger i at få denne data udspecificeret og opdelt på de aktiviteter, der står beskrevet i FBK. Det har man taget ved lære af i det nye Bygningsreglement, siger Mads Hulmose Wagner.

Træ eller beton

–Bygherren på projektet i Odense, Bygningsstyrelsen, har ambitioner om, hvordan kontorknudepunktet skal opføres som et mere bæredygtigt byggeri, og de ambitioner flugter både med FBK og de tanker, teamet bag WoodHub har gjort sig. Allerede i tilbudsfasen så projektholdet nærmere på, hvilke forskelle det gør i en bæredygtig kontekst, hvis du vælger træ som materiale fremfor beton. For eksempel betyder det meget for det samlede CO2-regnskab, hvis etagedækkene udelukkende består af træ og ikke indeholder et lag beton. Det er ofte etagedækket, der er vanskeligt at løse, når vi taler træbyggeri og lydisolering. På Lerchesgade har vi i fællesskab valgt at få den vigtige tyngde, som betonen normalt bidrager med, ind i etagedækkene ved hjælp af pladeløsninger, og det smitter positivt af på CO2-regnskabet, forklarer faglederen og henviser til livscyklusvurderingen i FBK.

Et konkret redskab

–Når vi som projekthold indarbejder FBK allerede i tilbudsfasen, hænger det sammen med, at vi på den måde også får et ret konkret redskab at styre efter. Et af formålene med FBK er at indsamle data undervejs i processen, og vi bruger derfor kræfter på at finde de bedste materialer, vel vidende at producenterne står midt i en omstilling, hvor de er i gang med at optimere diverse processer. De skal bl.a. finde ud af, hvilken CO2-udledning der finder sted hos de forskellige typer af materialer, som byggebranchen bruger, siger Mads Hulmose Wagner.

For WoodHub er det en målsætning at leve op til FBK’s proces- og testkrav. Det forventes, at projektets klimapåvirkning samlet set vil bære præg af arbejdet med FBK og den viden, det genererer. De indledende beregninger viser, at WoodHub på nuværende tidspunkt ligger på 8,8 kilo CO2e/m2/år set over 50 års levetid – uden at medregne fase A4, A5 og D. I Bygningsreglementet for 2023 kommer de første egentlige krav til CO2-udledning i Danmark, og kravet er sat til 12 kilo uden fase A4, A5 og D.

–I den tidlige designfase blev LCA brugt til at vurdere, hvilken betydning de valgte løsninger ville have sammenlignet med traditionelle. I den igangværende projekteringsfase for WoodHub, vil LCA blive brugt som et værktøj til at træffe beslutninger om, hvilke materialer der skal anvendes i byggeriet set i forhold til klimapåvirkning, fortæller Mads Hulmose Wagner og dykker ned i ressourceforbruget på byggepladsen.

Ny viden

–Projektholdet gør brug af FBK for at rammesætte hele bæredygtighedsaspektet ved WoodHub. FBK supplerer vores tilgang til livscyklusvurderingen, fordi vi arbejder med den LCA-afgrænsning, der er bestemt i bygningsreglementet fra 2023, og derfor er det en fordel at have FBK med, når vi vil have viden om, hvordan byggeprocessen påvirker projektets samlede klimapåvirkning. Det gælder for eksempel fase A4 og A5, som vedrører byggeprocessen. –Alene det at benytte FBK har en god signalværdi, men vi skal ikke underkende, at det som nævnt er vanskeligt at kategorisere det samlede ressourceforbrug, når vi ser på de aktiviteter, det skal fordeles ud på. Hvordan kortlægger man for eksempel energiforbruget på alle mulige små del-aktiviteter og korte transporter spredt ud på mange hænder, spørger Mads Hulmose Wagner og tilføjer, at hensigten med at få det udspecificeret er, at forbruget og kilderne til disse bliver synliggjort, og dermed bliver der skabt en markant større sandsynlighed for indsatser, der nedbringer forbruget.


PUNKTER, DER SES NÆRMERE PÅ VIA FBK:  

– Livscyclusvurdering – bygningens samlede klimapåvirkning
– Ressourceanvendelse på byggepladsen
– Totaløkonomisk analyse – omkostninger til opførelse, drift og vedligehold
– Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet
– Dokumentation af problematiske stoffer
– Afgasning til indeklimaet
– Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet
– Støj fra ventilationssystemer i boliger*
– Rumakustik i boliger*

*Indgår ikke evalueringen af kontorbyggerier (WoodHub)


LÆS OGSÅ:


WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser. 

Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg.
Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025


Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT