Ofte stillede spørgsmål om projektet


HVEM STÅR BAG WOODHUB?

Bygningsstyrelsen står bag Odenses nye kontorknudepunkt med bærende konstruktioner i træ ud fra et ønske om at samle otte statslige institutioner under samme tag.

Totalentreprenøren på opgaven er NCC bistået af ingeniører fra MOE. Projektet er tegnet af C.F. Møller Architects.

Målet med projektet, herunder særligt kravet om, at de bærende konstruktioner skal opføres i træ, er blandt andet at udfordre branchen og skubbe udviklingen af byggeriet i Danmark i en mere bæredygtig retning. Der er mange komplekse aspekter i den udvikling, og det her projekt er én måde at gøre det på, der giver vigtig viden og erfaring, som vil komme hele byggebranchen til gavn.


HVAD INDEHOLDER PROJEKTET?

Visualisering af Lerchesgade, Woodhub

Den attraktive placering ved Odense Havn skal binde livet omkring havnen og byen tættere sammen. Og det har sat sit præg på arkitekturen: form, funktion og facader.

Huset tilpasser sig omgivelserne ved at være højest mod sit centrum. Herefter trapper det så ned mod nabobebyggelserne.

Stueetagen rummer borgervendte funktioner, og byggeriets kantzoner vil understøtte bylivet fx ved at tilbyde adgang til kontorhusets indre haveanlæg.

Facaderne er tænkt udført i genbrugsaluminium, og deres rødbrune nuancer matcher nabobygningernes facader af klassiske mursten.

Udover at understøtte byudviklingen af det historiske brokvarter på Nørrebro er tanken bag de 31.000 kvadratmeters kontorlandskab at skabe et moderne arbejdsmiljø, hvor tværgående kommunikation forbedres ved, at fællesfaciliteterne øges.

Konstruktionsmæssigt placerer WoodHub sig allerede nu som et fyrtårn for træbyggeri i stor skala. Synlige massivtræs-søjler og delvist synlige CLT-dækkonstruktioner udgør det bærende og gennemgående konstruktionsmateriale.


HVOR HØJT BLIVER BYGGERIET?

I sin grundstruktur består byggeriet af to forskudte øst- og vestvendte C-formede kontorfløje på tre til seks etager, der mødes i en fælles bygningsfløj. Højden på bygningerne varierer fra knap 20 til godt 30 meter.

Projektets arkitektoniske greb understøtter og bekræfter Odense Kommunes ønsker til volumendisponering af det nye kontorknudepunkt.

Forskydninger og tilbagetrækninger i højden nedbryder nemlig bygningskroppens skala yderligere og skaber med enkle midler en varieret komposition. På den måde er bebyggelsen defineret af sin kontekst og indskriver sig således naturligt i det kvarter, den er en del af. Ligeledes sikrer nedtrapningen godt dagslys og indeklima.


HVILKE STATSLIGE INSTITUTIONER FLYTTER IND?

De otte statslige institutioner, der allerede i dag har bopæl i Odense, men i 2025 får adresse på Lerchesgade 35, er Miljøstyrelsen, Socialstyrelsen, Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, Motorstyrelsen og Danmarks frie Forskningsfond.

Et kontorknudepunkt betyder, at de statslige institutioner kan dele faciliteter som for eksempel kantine, reception og mødefaciliteter og dermed få bedre og mere service for pengene. Det nye byggeri vil desuden byde på attraktive kontorarbejdspladser til de op imod 1.600 medarbejdere, kontorknudepunktet skal kunne huse.

Det er både energimæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt at bygge et nyt og mere fleksibelt og fremtidssikret kontorhus, som kan samle hovedparten af de statslige institutioner, der er placeret i Odense.

Den gamle skattebygning rives ned ud fra en ressourcebevidst og cirkulær tilgang til materialer. Genbrug og genanvendelse af materialerne fra den eksisterende bygning er prioriteret og indtænkt fra starten, hvor fx vingetegl og betonbjælker vil indgå i landskabsprojektet. Ligeledes er der en plan for alt fra genbrug af vinduer, døre og brandskabe til genanvendelse af asfalt, betondæk og -søjler.


HVORFOR BYGGES DER I TRÆ?

En oplagt løsning til at reducere byggebranchens klimaaftryk er at anvende træ som bærende og gennemgående konstruktionsmateriale. Ved at benytte træ som materiale vil byggeriet sikre, at der handles på den presserende klimasituation nu og her.

Træ beskrives som et CO2-lager, fordi træer optager CO2 fra luften og binder det i egen masse, mens de vokser. Samtidig er træ det eneste vedvarende materiale, der kan anvendes som bærende konstruktion og erstatte energitunge materialer såsom stål og beton. Derfor vil brug af træ som bærende og gennemgående materiale reducere det samlede klimaaftryk for WoodHub.

For at bibeholde samme mængde CO2-lagre i verden bygges WoodHub med certificeret træ, som giver sikkerhed for, at træet kommer fra ansvarlig skovdrift. I en FSC-certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er certificeringen en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.


HVORDAN UDREGNES CO2 BESPARELSERNE PÅ BYGGERIET?

Livscyklusanalyse (LCA) er et værktøj til at opgøre et materiale, komponent eller sågar en bygnings samlede miljømæssige klimaaftryk. I det totale klimaaftryk indgår alle faserne. Lige fra udvinding af råvarer, fremstilling af materiale, opførsel og transport, drift og vedligeholdelse, genanvendelse, afskaffelse og helt frem til eventuelt genbrug.

Gennem brug af en LCA kan bygningens potentielle klimaaftryk evalueres direkte og derfor bruges som værktøj til at træffe beslutninger om hvilke materialer, der skal anvendes i byggeriet set i forhold til klimapåvirkning. Evalueringsmetoden er en del af et paradigmeskifte fra en lineær til cirkulær tankegang, hvor byggeriet indtænkes fra vugge til vugge. Skiftet er essentielt for at kunne skabe mere bæredygtigt byggeri.

Der er foretaget en indledende LCA-analyse af WoodHub, der sammenlignes med en case, hvor bygningen alternativt opføres efter traditionel og gængs byggemetodik med bærende elementer i beton og stål. De indledende LCA-analyser viser en samlet reduktion på 30 pct. og omregnet betyder dette helt konkret, at det er muligt at spare op til 5.400 tons CO2 over en 50-årig periode ved det valgte byggeprincip i netop træ.

Der vil blive udført en mere detaljeret LCA-analyse for projektet senere.


Ofte stillede spørgsmål om byggeriet


HVAD ER DET FØRSTE, NCC GÅR I GANG MED PÅ PLADSEN?

Det første, NCC skal i gang med, er selve nedrivningen af den gamle skattebygning og etablering af byggeplads og skurby. Herefter går WoodHub officielt i jorden.

Det sker sommeren 2022 med etablering af byggegrube og opførelse af parkeringskælderen. De første massivtræs-søjler og CLT-dæk forventes at ankomme til pladsen primo 2023.


I HVILKET TIDSRUM ARBEJDES DER?

Byggearbejdet finder sted mandag til fredag mellem klokken 7 og 18 i henhold til de vilkår, Odense Kommune har fastlagt.

Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladsen samt til- og frakørselsforhold spiller ind, når byggearbejdet planlægges, så omgivelserne generes mindst muligt.


HVORDAN VIL BYGGERIET PÅVIRKE TRAFIKKEN I OMRÅDET?

Byggepladsen ligger i krydset mellem Toldbodgade, Thomas B. Thriges Gade og Lerchesgade. Indkørsel til byggepladsen finder sted via Thomas B. Thriges Gade med udkørsel på den modsatte side af byggepladsen mod Lerchesgade.

NCC er yderst opmærksom på omgivelserne, og særligt de mange trafikanter er med i planlægningen, hvor NCC’s mål er at nedbringe omfanget af tung trafik igennem byen.

Blandt andet vil væsentlige dele af bygningerne ankommer til pladsen som præfabrikerede enheder. Det gælder fx præfabrikerede elementer til facaden, tagdæk samt flere trækonstruktioner. Derved undgår NCC transport af mange mindre dele, og mængden af egentligt byggeaffald reduceres samtidig, hvilket samlet set mindsker trafikken til og fra pladsen betragteligt.

Derudover forsøger NCC at mindske byggepladstrafikken i myldretiden og tager de forholdsregler, der kan afhjælpe de trafikale udfordringer, man må forvente, når der skal bygges i byen.


HVOR LANG TID VIL ARBEJDET VARE?

Byggeperioden løber fra 2022, og indflytning forventes i 2025.

Følg de kommende byggeaktiviteter her på siden.