Montagesjakket har skiftet beton ud med træ: renere bukser og mindre slid og slæb

 Vi indleder turen helt øverst på WoodHub.

Her viser produktionschef Martin Wittendorff Jensen fra NCC rundt blandt søjler, bjælker, skråstivere og alt det andet, som et træhus er sat sammen af.

23. november 2023

 –Søjlerne i byggeriet udgør på en måde et omdrejningspunkt for selve montagearbejdet. Sammen med diagonalerne og husenes nødvendige betonkerner sørger søjlerne for at afstive hele konstruktionen. Når vi har sat en søjle på plads, monterer vi tværbjælker og såkaldte diagonaler ved hjælp af nogle særlige topbeslag. For at få det hele til at sidde, hvor det skal, sænker vi fx diagonalerne forsigtigt ned i en form for slidse. Så trækker vi lidt i søjlen, frem eller tilbage, ind eller ud, indtil alt falder på plads, forklarer Martin Wittendorff Jensen.

 Alt arbejde på WoodHub bliver udført i overensstemmelse med gældende sikkerhedsregler hos NCC. Arbejdsgangen for søjlemontage er, at montagesjakket afmonterer fodspark, når demonterer søjler, hvorefter der tapes omkring for til sidst at remontere alle fodspark.

 Forskel på beton og træ 

Som alle andre på WoodHub holder han øje med regnvandet. Regn og træ er ikke altid lige gode venner, men takket være en omfattende fugtstrategi holder NCC konstant vandet på afstand.

–Vi kan sagtens montere i regnvejr, når det gælder de massive elementer. Træelementerne er fra fabrikken iklædt en form for regnjakke, så de er beskyttet mod vandpåvirkning under montagen. Søjler og bjælker er imprægneret, og CLT-dækkene er påført membran på den fulde flade fra fabrikken. Udfordringerne kan opstå, når det gælder facade-og tagelementerne, fordi de både er lette elementer, der kan være vanskelige at styre i blæsevejr samtidig med, at de er fugtfølsomme, fordi de er bygget op af en trækerne med isolering indvendigt og vindplade udvendigt. Derfor er vi særligt opmærksomme på vejrudsigten de dage, hvor facade-og tagelementerne skal monteres. 

Som produktionschefen ser det, er der mange lighedspunkter mellem træ og beton, når det drejer sig om montagearbejdet. Men man må ikke se bort fra forskellene.

–Bygger vi i beton, tager vi hele tiden højde for hærdetid, og allerførst bruger man jo tid på at armere og støbe. Med træ har vi et montageflow i et godt tempo. Én dag monterer vi måske dæk, men allerede dagen efter kan vi i princippet bare bygge videre og montere facadeelementer. Vi sparer så at sige hærdetiden, og det stiller mest af alt krav til vores landmåler, der knokler på forat følge med tempoet i montagearbejdet. En udfordring er som nævnt vandet, som vi har godt styr på ved hjælp af fugtstrategien og det beredskab, der følger med. 

Erkendelser fra produktionschefen

Foruden vejrlig og byggeflow fremhæver Martin Wittendorff Jensen støv, affald og støj, når samtalen går på forskellen mellem beton- og træbyggeri. 

–Som forventet, er støvniveauetvæsentlig mindre end vi er vant til på konventionelle byggerier. Når vi skal skære eller bore er resultatet jo træspåner på WoodHub, som er en helt anden sag at håndtere end betonstøv. 

–I forhold til affald er der en del plastik, fordi elementerne ankommer i beskyttetindpakning. Det kræver derfor en del opmærksomhed på affaldssortering, hvor vi adskiller blød og hård plast, så det kan smeltes om og genbruges. 

–Jeg ved, at alle forventer, at træbyggeri støjer mindre end betonbyggeri, men jeg vil næsten sige, at det støjer lige så meget. Det gælder i særdeleshed de tidsrum, hvor vi har en samling mellem søjlebeslag og bjælker. Her skal vi slå 25 ståldorne i for at fastgøre dem til hinanden, og det støjer frygteligt. I selve MeetingHubben, som er den byggesektion, vi er gået i gang med, skal vi i alt slå 12.000 ståldorne i, så det må vi forvente giver en voldsom larm, fortæller Martin Wittendorff Jensen og tilføjer, at det til gengæld støjer minimalt, når der blot monteres træelementer. 

Kernesjakket

NCC har på deres danske træbyggerier valgt at uddanne egne folk til at udføre montagearbejdet. Derfor har WoodHub sit eget montagesjak, og sjakket har sin egen montagesjakbajs. Han hedder Lars Mortensen og har femten års erfaring i branchen.

–I sjakket kender vi hinanden fra andre byggepladser. Har man følt sig godt tilpas i sjakket på én byggeplads, gentager det sig nok på den næste. Her på WoodHub består kernesjakket af 12 mand med forskellige baggrunde. Du finder tømrere, murere, struktører og andre håndværkere. Vi er en broget flok. Det vigtigste er, at du er god til at bygge. Selve uddannelsen kommer i anden række, vil jeg mene. På en byggeplads skal man nemlig kunne lidt af hvert. I virkeligheden skal vi jo kunne montere alt det, der vælter ind ad porten fra morgenstunden, siger montagesjakbajs Lars Mortensen, der blandt kolleger i højere grad reagerer på navnet Gubbi.

Rene bukser

I øjeblikket monterer han lodrette søjler og skråstivere, mens flere af hans kolleger monterer de sidste facadeelementerpå underetagen.

–Alt i alt opererer vi med en arbejdsdeling og en arbejdstilrettelæggelse, som gør, at vi ikke konstant skal sætte os ind i nye detaljer omkring træbyggeri. Vi har så at sige hver vores rolle, hvor det ofte er de samme, der udfører gentagne opgaver for på den måde at sikre et stærkt byggeflow

Lars Mortensen vurderer, at der rent arbejdsmiljømæssigt ikke er den store forskel på at arbejde med træ eller med beton. Alligevel fremhæver han løft og støv, når han taler om det, der letter arbejdsmiljøet på WoodHub. 

–Træ vejer jo ikke det samme som beton, og det påvirker arbejdsgangen positivt, fordi det er et mindre slid og slæb. Vi er nok også omgivet af mere støv, når vi håndterer beton. På WoodHub får vi jo knap nok beskidte bukser, så på den front gør træbyggeri en forskel for os i montagesjakket. 

–Men du skal huske, at roden til et godt arbejdsmiljø i sidste ende ligger i, hvordan vi har det med hinanden på byggepladsen, lyder det fra montagesjakbajsen.

Mere træmontage 

–Som montagesjakbajs på WoodHub har det for mig været lærerigt og inspirerende, særligt fordi vi i min optik kommer til at se meget mere træbyggeri i fremtiden. Det er som sjak en fornøjelse at prøve noget nyt og blive udfordret på de vante arbejdsgange, og det kan stadig imponere mig dagligt, hvordan det er at arbejde med træ, og hvor godt det hele passer sammen. Der er ikke meget, vi skal justere på, til sammenligning med et betonbyggeri. 

–Der har selvfølgelig været udfordringer, men det har efter min vurdering ikke været noget, der går ud over det, man kan forvente på alle byggeprojekter. Vi har her skulle vænne os til de små tolerancer, der gælder for træbyggeri, som vi særligt oplever, når vi fx skal banke ståldorne i huller, der kun lige præcis passer sammen. På betonbyggerier støber vi normalt elementerne sammen og er derfor vant til større tolerancer. Det er dog ikke noget, der afskrækker mig på træbyggeri, og jeg vil for fremtiden foretrække en opgave, der indebærer træelementmontage frem for betonelementmontage, fortæller montagesjakbajs Lars Mortensen og understreger, at han ikke havde sagt ja til det her projekt, hvis opgaven havde lydt på betonelementmontage.

Lærer undervejs

Hans kollega i sjakket, Morten Kock Petersen, i daglig tale Kocken, tager over og fremhæver, at træbyggeri kræver planlægning og koordination i stor stil, fordi det kan være svært at sige, hvor langt tidmontagen helt præcis varer.

–I forhold til at arbejde med beton, så tager det lidt længere tid at montere i træ, da samlingerne kan drille grundet de små tolerancer. Der har selvfølgelig været opstartsvanskeligheder, som bl.a. gjaldt tilpasningen, hvor vi måtte have gang i motorsaven, men disse fejl er allerede nu blevet rettet fra producentens side, så det hele passer bedre sammen.

–Derudover skal vi i modsætning til beton være opmærksomme på fugt, hvor vi bruger en del tid på at inddække samlinger, så de ikke optager fugt. Særligt facadeelementerne kan give forsinkelser, hvis vejret udfordrer os, men vi følger fortsat tidsplanen, da disse pauser er medregnet fra start. Alligevel kan tidsforbruget godt overraske Kocken, der er uddannet betonstruktør og dermed bruger sine afsætningserfaringer fra betonbyggeri på WoodHub.

–Du skal huske på, at meget af montagearbejdet på WoodHub ikke er noget, vi har prøvet før, så vi befinder os i en læringsproces. Jeg lærer noget næsten hver dag og vil gerne med på flere kommende træbyggerier. Faktisk betragter jeg mit arbejde på WoodHub som en efteruddannelse i at arbejde med træ, og der er ingen tvivl om, at træ bliver en del af det nye i branchen, konstaterer Morten Kock Petersen. 

Et byggeteknisk loop

–En typisk arbejdsgang for os i montagesjakket består af, at landmåleren forud har afsat nogle mærker, som vi placerer søjlerne efter. Herefter gør vi klar til at lægge dækket på, og når det er på plads, kan vi spænde søjlerne sammen med dækket. Med søjler og dæk monteret, kan vi brikke op til facadeelementerne, så de møder dækket korrekt. Hele processen tager godt halvanden uge, hvorefter etagen i den givne byggesektion er lukket af. 

–Vi plejer normalt ikke at gå indenfor, hvis det er et betonbyggeri, men det gør vi her, fordi elementerne kan monteres indefra. På det her projekt står jeg ude på liften og styrer elementerne ind på plads, hvor resten af sjakket står inde og tager imod. På den måde får vi let og elegant lukket en etage af ad gangen, og det er en fordel for os arbejdsmiljømæssigt. Men vi er selvfølgelig pressede af, at apteringsarbejdet går i gang med det samme, så vi skal gøre os helt færdige, før vi bevæger os videre til næste etage eller byggesektion, hvor processen gentager sig, fortæller Morten Kock Petersen. 

Nye udfordringer

Produktionschef Signe Riisom Pedersen fra NCC medgiver, at erfaringerne med træbyggeri samlet set er begrænsede, hvis man ser sig omkring i det danske byggelandskab.

–Vi har selv oplært blandt andre montagefolkene og tilbragt meget tid sammen med dem ude på byggepladsen. Sammen har vi fundet de bedste løsninger på udfordringerne, og det resulterer fx i, at vi nu går frem efter nogle meget detaljerede arbejdstegninger, som viser, hvordan vi bedst banker ståldorne i, eller hvad vi skal have for øje, når vi taper rundt om søjlerne. Hos os i produktionen modtager vi erfaringer retur fra sjakket, der giver et indblik i arbejdsgangen.

At træbyggeri er en ny disciplin, ses også på de hjælpemidler, man skal bruge, når man bygger i træ.

–Visse hjælpemidler har vi simpelthen selv måtte udvikle, fordi markedet ikke tilbød noget, vi kunne bruge. WoodHub byder således hele tiden på nye udfordringer, og vi løser dem, når de dukker op, siger Signe Riisom Pedersen fra NCC.

–Det viser sig bl.a. at have været en udfordring, at træ i nogle situationer er et sart materiale, der samtidig skal være delvist synligt i det færdige byggeri. Derfor har vi lagt vægt på, at montagesjakket af æstetiske årsager lærer at håndtere træet mere forsigtigt end beton, siger produktionschefen.

Læringsmoduler i træmontage

I sin grundstruktur består WoodHub af to forskudte øst-og vestvendte C-formede kontorfløje på tre til seks etager, der mødes i en fælles bygningsfløj. NCC har byggeteknisk valgt at opdele opførelsen i ti byggesektioner. I begyndelsen af det nye år går de i gang med den syvende byggesektion, og selve råhuset står færdigt maj 2024.

–De ti byggesektioner kan ses som læringsmoduler i træbyggeri, fordi de på de første takter er opdelt efter sværhedsgraden af montagearbejdet. Oplæringen af montagesjakket følger et bevidst tempo, hvor sjakket læringsmæssigt kan følge med samtidig med, at vi etapevis bliver klogere på, hvor lang tid processerne reelt kræver, og hvad det er, der giver problemer. 

–Vi har fx valgt, at den første byggesektion stoppede, inden vi skulle montere de første diagonaler, så montagesjakket først skulle fokusere på at lære at montere søjler og bjælker samt håndtering af de store dæk. I anden byggesektion kom diagonaler og de skrå hjørner i bygningen, der konstruktionsmæssigt er anderledes fra det, de kender fra første etape. I tredje byggesektion kom det store søjle-og bjælkesystem, der gør sig gældende i MeetingHubben, som vi ikke er stødt på tidligere i de forudgående byggetakter. Allerede nu kan vi se, at vi møder langt færre udfordringer, end vi gjorde i starten, og fremdriften er god, fordi montagesjakket nu kan deres træ-kram, fortæller Signe Riisom Pedersen.

LÆS OGSÅ:


WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser. 

Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.


Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT