Nøje udvalgte materialer og overflader gør WoodHub til et træhus, der kan tåle lidt af hvert – brandteknisk set

Tre ord går igen, når talen falder på træhuse og brandkrav: sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed.

12. april 2023

Anderledes kan man ikke tolke ordene fra Gustav Lanng Madsen, der er certificeret brandrådgiver i Artelia (det tidligere MOE) og en central figur i arbejdet med at gøre det kommende træhus, WoodHub i Odense, brandsikkert.

Sammen med sine kolleger hos Artelia og samarbejdspartnere hos totalentreprenøren NCC har han endevendt alle aspekter af den brandfare, som mange næsten pr. automatik forbinder med huse af træ.

Tolv vigtige meter

–Hvis en bygning af træ er højere end tolv meter, anviser Bygningsreglementets vejledninger til brandforhold, at bærende bygningsdele som fx søjler, dæk og bjælker, skal udføres af ubrændbare materialer og skal kunne klare to timers brandpåvirkning. Kravet til ubrændbarhed gælder også de såkaldte adskillende bygningsdele, som er brandsektioner. Det er i princippet irrelevant, om jeg vil bygge 86 meter eller 17, da kravet om ubrændbare materialer opstår, når vi rammer de tolv meter. I WoodHub-sammenhæng betyder det som udgangspunkt, at det skal være sikkert at opholde sig i en træbygning. Lige så sikkert som i en betonbygning, fortæller den certificerede brandrådgiver, mens han lægger detaljeret baggrundsmateriale frem på sit kontor i Artelias bygning i det centrale Aarhus.

Sikkerhedsniveauet

–WoodHub har en højde til gulv i øverste etage på 21 meter, og det betyder, at vi skal dokumentere et tilfredsstillende sikkerhedsniveau i bygningen, når de bærende og adskillende bygningsdele er af træ og dermed ikke ubrændbare. Mange vil mene, vi kommer fra et betonland, og sikkerhed, brand og beton er for længst undersøgt og dokumenteret til bunds. Vores viden om træ i byggeriet udvikles mere og mere, og i disse år vokser mængden af træbyggerier betragteligt. Og bundlinjen taler sit tydelige sprog: Træ kan som byggemateriale modstår brand lige så godt som beton og stål, siger Gustav Lanng Madsen og tilføjer, at det er selvom, at træ selvfølgelig kan brænde. Heri ligger paradokset, fordi alt det træ, vi anvender til bærende og adskillende bygningsdele, kan antænde og bidrage til en brand. Det vil beton og stål ikke.

For at dokumentere sikkerheden i WoodHub er der bl.a. udført en komparativ analyse på det, bygningsreglementet betegner som overflader, der bidrager til en brand.

–I den komparative analyse for brændbare overflader ses det, at et referencebyggeri efter præ-accepterede løsninger kan have flere overflader og materialer, der bidrager til en brand end det, der gør sig gældende på WoodHub. Det er positivt for træbyggeri i stor skala, når der skal sammenlignes med bygninger med ubrændbare bærende bygningsdele, fortæller Gustav Lanng Madsen.

Ubrændbare materialer

Når han taler om brandstrategi og brandbeskyttelsessystemer, kredser han om udtrykket ubrændbare materialer.

–Ubrændbare materialer kender man på, at de ikke yder tilskud til en brand. Det, man er bange for, når det gælder træbyggeri, er brandspredning via de bærende trækonstruktioner efter, at den egentlige brand (inventar) er ophørt. Fagfolk imellem sammenligner man en brand, der ikke stopper, med ”en gave, der bliver ved med at give”. Opgaven er selvfølgelig at sørge for, at trækonstruktionerne i den sammenhæng er tilstrækkeligt modstandsdygtige i bæreevne og som adskillende bygningsdel. Vi kan uden videre regne ud, hvor lang tid en søjle kan bevare sin bæreevne i 1.200 graders varme. Vi opererer med mindst to timer, før røggastemperaturen hæmmer søjlernes bæreevne. WoodHubs bærende bygningsdele kan ubesværet bestå to-timers testen, og de forskellige CLT-dæk bliver desuden pakket ind i et såkaldt brandbeskyttelsessystem, hvor bl.a. gipsplader har en vigtig funktion. Går du konkret ind og ser nærmere på alle vægadskillelser i WoodHub, bliver der brugt netop gipsplader og ubrændbar isolering. Dertil kommer, at WoodHub er delt op i brandsektioner, så en brand får endog meget svært ved at brede sig og kan dermed håndteres, så branden kan slukkes.

Helt ned i detaljen

I det hele taget har Gustav Lanng Madsen fokus på det, der kan bidrage til, at en brand udvikler sig.

–Vi sørger for, at detaljerne spiller godt sammen, så vi på den måde hindrer, at en brand udvikler sig udover vores brandmæssige enheder. Fx betyder det meget, at gennemføringer i CLT til rør og lignende ikke gør det muligt for flammerne at vandre fra et rum til det næste. De systemer, der skal hindre en brand i at sprede sig, må ikke have svagheder og skal derfor udføres perfekt. Det er et specifikt fokusområde, vi bruger mange kræfter på.

Den certificerede brandrådgiver nævner i den forbindelse, at den såkaldt 60 minutters brandadskillelsesvæg har en vigtig funktion.

–Væggen sørger for, at en brand bliver i rummet i 60 minutter. Har arkitekten ladet en træsøjle gå lige ned igennem væggen i det pågældende rum, skal vi sikre, at søjlen kan modstå branden lige så godt som selve væggen, der er af gips og stål.

Brandstrategien

Når Gustav Lanng Madsen skal opsummere brandstrategien for WoodHub, kan det ikke undgå at blive lidt nørdet.

–Vi sikrer, at de bærende konstruktioners samlede brandeksponerede træoverflader højest udgør 20 pct. af rummets samlede væg- og loftoverflader. Resten af de bærende bygningsdele af træ inddækkes med et brandbeskyttelsessystem, som sikrer, at CLT-dækket ikke bidrager til branden i det nødvendige tidsrum. Helt konkret er alle GLT-søjler og GLT-bjælker synlige, hvorimod alle CLT-dæk er inddækket i et brandbeskyttelsessystem af gips. I alle indervægge benytter vi ubrændbare materialer som gips, stål og mineraluldsisolering. Byggeriet opdeles i brandsektioner, hvor branden ikke kan sprede sig til de øvrige områder. Hele bygningen udføres med sprinkleranlæg, som enten kan slukke branden eller kontrollere den til beredskabet ankommer. I tillæg er der installeret et automatisk brandalarmanlæg, der alarmerer brandvæsenet så snart, der detekteres røg og varsler samtidig alle personer i bygningen. Sammen med de ubrændbare indervægge vil trækonstruktionerne i kraft af brandbeskyttelsessystemet bidrage mindre til brandbelastningen end en præaccepteret bygning. Trækonstruktionerne lever dertil både op til bæreevne- og adskillelseskrav.

–De nøje udvalgte materialer, omfanget af eksponerede overflader, den brandtekniske disponering og de brandtekniske installationer er årsagen til, at den komparative analyse viser, at brandsikkerhedsniveauet på WoodHub er mindst lige så højt som i referencebygningen, fortæller Gustav Lanng Madsen.

Misforståelser

Brand er et fast emne på danske trækonferencer, da brandkrav kan ses som en hæmsko for skalering. Den bekymring maner Artelia dog til jorden, og det baserer de på brandspecialisterfaringer fra mere end 100.000 kvadratmeter blandet træbyggeri på op til 20 etager.

–De typiske misforståelser går på svigt af bærevne, hvis det er en bærende bygningsdel, og svigt af integritet eller isolation, hvis det er en adskillende bygningsdel. Men det kan vi regne på og eventuelt gennem tests bevise, at det ikke er et problem for træbyggeri. Det fungerer faktisk rigtig godt med træ! Det er langt vigtigere, at vi kigger på de reelle fordele frem for ulemper med træ. Ja, træ bidrager til en brand, og det er gaven, der bliver ved med at give, men der er gode begrundelser for og løsninger på denne umiddelbare udfordring, og brandstrategien for WoodHub er et godt eksempel. Det betyder, at vi står tilbage med mange fordele ved at bygge mere i træ.

–Det er efter min mening en myte, at brandkrav hæmmer træbyggeri i Danmark. Der kunne selvfølgelig godt være en specifik vejledning til brandsikring af træbygninger over 12 meter, men det er ikke ulovligt at projektere og opføre dem. Det er heller ikke myndighederne, der ytrer, at træbyggeri er uladsiggørligt med gældende lovgivning. Den bold ligger hos os som rådgivere.

–Hvis man som certificeret brandrådgiver kan dokumentere et tilfredsstillende sikkerhedsniveau i en konkret bygning, hvor løsning og dokumentation kan godkendes af en tredjepartskontrollant, begrænser lovgivningen os ikke i at opføre bygningen. Udfordringen er stadig at dokumentere det, fordi vi skal holde sikkerhedsniveauet op imod bærende og adskillende konstruktioner, der faktisk ikke kan brænde. Men det kan lade sig gøre, når brandstrategien er gennemtænkt, robust og grundig, slutter Gustav Lanng Madsen.



WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser. 

Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.


Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen  / NXT