Både energiforbrug og CO2-udledning bliver minutiøst kortlagt på WoodHub, Bygningsstyrelsens kommende træhus på Lerchesgade i Odense.
13. september 2023
Styrelsen ønsker, at træbyggeriet undervejs i processen signalerer ressourcebevidsthed. Målet er at leve op til de testkrav, som Den Frivillige Bæredygtighedsklasse stiller til fremtidens byggeri. Resultatet af testkravene kommer sandsynligvis til at indgå i et nyt, statsligt bygningsreglement, og på WoodHub tester man metoder og ressourceforbrug, så alle i byggebranchen bliver klogere.
Data og grøn omstilling
Som totalentreprenør registrerer NCC konstant energimæssige bevægelser på byggepladsen. Metoden bliver kaldt datadrevet energiledelse.
–Via sensorer og avanceret måleudstyr opnår vi en viden, som vi kan bruge til at fremme den grønne omstilling, siger Lars Andersen, udviklingschef i NCC og tovholder på den IoT-baserede model, som bliver brugt på WoodHub.
IoT (Internet of Things) er et værktøj, der løbende giver de ansvarlige på byggepladsen mulighed for at aflæse energiforbruget i byggefasen og om nødvendigt ændre på arbejdsgangen, så energiforbruget falder.
På WoodHub regnes byggeprocessen med
I Bygningsreglement for 2023 kom de første krav til livscyklusvurdering (LCA) på byggeriet. Der var dog en klar afgrænsning, hvor bl.a. de to livscyklusfaser, der vedrører byggeprocessen, ikke medregnes for nu.
–Det kan virke langhåret at tale om faserne i LCA-beregningen, men det er et afgørende skridt på vejen mod et lavere CO2-aftryk i byggeriet. På WoodHub følger vi selvfølgelig de LCA-krav, der er i bygningsreglementet, når byggeriets klimaaftryk udregnes og kommunikeres. Men vi har valgt at supplere arbejdet med testkravene i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, som vi gør brug af til at kigge nærmere på selve byggeprocessen, siger Lars Andersen.
–Hos NCC har vi i mange år arbejdet med data og ressourceforbrug på vores byggepladser, fordi vi mener, det er vigtigt at vide, hvordan selve byggeprocessen påvirker byggeriets samlede klimapåvirkning. Derfor har vi også de erfaringer og redskaber, der skal til for kortlægge forbruget på WoodHub. Her samarbejder vi blandt andre med Artelia, der er rådgivende ingeniører, om fase A4 og A5, som er transportforbrug og selve byggeprocessen. Målet er at generere ny viden i branchen, som skal fremme indsatser, der nedbringer ressourceforbruget under byggeprocessen.
Forbrug i fraktioner
I praksis kræver Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, at projektets data udspecificeres og opdeles.
–Vi har derfor oprettet en platform, der opsamler og synliggør de opdelinger, man ønsker at måle på i forhold til klassificeringen. Vi skal fx kunne adskille kraner, lift, etageforbrug, byggestrøm og belysning. Det er derfor vigtigt, at vi fra begyndelsen har haft dette med i planlægningen, så det er muligt at adskille forbruget på hele byggepladsen i de opdelinger, der kræves. Den største udfordring er implementeringen af et mere omfangsrigt byggestrømsanlæg. Med det følger flere eltavler og arbejdsløn til de elektrikere, der skal trække de store kabler. Det stiller samtidig krav til processen på pladsen om at bruge eltavlerne til det, de er planlagt til, så vi bibeholder overblikket, forklarer Lars Andersen.
Kroner og CO2
Siden 2016 har NCC undersøgt, hvordan man som entreprenør bedst kan opsamle data via sensorer på byggepladserne.
–Det tog for alvor fart med det eksperimentelle byggeri Dome of Visions, vi drev fra 2012 til 2018. I dag installerer vi sensorer og opsamler data på alle større bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Den første og største erkendelse er, at vi kan se, at gennemsnitligt 50 pct. af forbruget sker uden for arbejdstiden. Det er tankevækkende, understreger Lars Andersen.
–Vi kan takke vores data for denne indsigt, og vi har med målrettede indsatser erfaret, at vi kan nedbringe det såkaldte standby-forbrug fra 50 pct. til godt 30 pct. på en byggeplads. Det har ikke blot betydning for klimaaftrykket men også for kroner og øre, der jo er den valuta, branchen kender bedst. Målt i NCC-skala på de aktiviteter, der er i gang i Danmark, beløber det sig til fire millioner kroner på bundlinjen hvert år. Ser vi på hele den danske bygge- og anlægsbranche, vil det være enorme summer, der spildes. Her kan data hjælpe til at sætte ind der, hvor det giver mest værdi.
Detaljeret billede
–NCC har altid fulgt nøje med i forbruget af fx diesel og elektricitet. Takket være vores nye værktøjer kan vi meget præcist vurdere hvor meget energi, der bliver brugt på kraner, grundvandssænkning, varme til skurbyen og meget andet. Alt i alt giver det os et sammenligningsgrundlag, som vi ikke tidligere har haft, forklarer Lars Andersen og peger på et farverigt skærmbillede, som detaljeret fortæller om strømforbruget i skurbyen på WoodHub.
–Vi kan konstatere, at 48 pct. af strømmen i en tilfældig uge i marts er brugt uden for arbejdstiden. El-radiatorer og varmepumper kører måske på et for højt niveau, når skurbyen ikke bliver brugt af vores folk. Vi støder også på, at både radiator og varmepumpe kører på samme tid. Radiatoren varmer op konstant, mens varmepumpen sørger for at fastholde en temperatur på 19 grader. Det hænger jo ikke sammen, som Lars Andersen udtrykker det og tilføjer, at denne indsigt gør, at byggepladsen kan handle og sikre besparelser fra dag til dag.
Kranen skal spare
På sin skærm følger han fx med i, hvordan strømforbruget på byggepladsens fire kraner udvikler sig. Lars Andersen fandt ud af, at Kran 2 bruger tre kilowatt i timen, selv om den ikke arbejder.
–Det undrede os, så vi kontaktede kranfirmaet og spurgte, om kranens forbrug af strøm kunne reduceres. Strømforbruget skyldes jo bl.a., at kranens førerhus bliver varmet op natten igennem. Løsningen er blevet en termostat i førerhuset, så ved hjælp af simple styringsredskaber har vi nu nedbragt strømforbruget betragteligt, siger Lars Andersen.
Han er overbevist om, at det er vigtigt at synliggøre det daglige forbrug på byggepladsen, fordi grafer er med til at få de ansatte til at forstå, hvorfor det er vigtigt at tænke over energiforbruget. Graferne viser, at selv små justeringer fører til lavere energiforbrug.
Helt overordnet har NCC fokus på at reducere energiforbruget i de perioder, hvor der ikke arbejdes på byggepladsen, typisk aften, nat og weekender.
–Hvis vi stiller skarpt på vores standby-forbrug af lys og varme ikke mindst om natten, kan vi mindske energiforbruget med godt en tredjedel, og jeg er sikker på, at vi kan blive endnu bedre til at skrue på energiknapperne.
Fremtiden
Spørger man Lars Andersen om fremtiden, spår han, at det, der virkelig batter, når vi skal minimere energiforbruget på byggepladsen foruden dataopsamling og indsigt, er at få maskinerne over på el. I dag dækker diesel op til 80 pct. af udledningen på byggepladsen.
–NCC tester løbende eldrevne maskiner og erfaringen viser, at en større implementering kræver god infrastruktur for opladning. NCC arbejder derfor på ladeløsninger til hurtigladning, som er midlertidige og dermed flytbare mellem byggepladserne. Det vil gøre en markant forskel i det store regnskab, og jeg vil vove at påstå, at det venter lige rundt om hjørnet.
NCC ser store potentialer i dataopsamling og regner med, at hele filosofien bag IoT og dataopsamling kommer til at fylde meget i byggebranchen.
NCC håber desuden, at indsamling og brug af data bliver videreført næsten som en disciplin, når den egentlige drift af fremtidens nybyggerier finder sted.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT