Selvfølgelig kan det få betydning, når den største, statslige ejendomsvirksomhed, Bygningsstyrelsen, går nye veje og vælger at opføre et såkaldt kontorknudepunkt i Odense med bærende konstruktioner i træ.
20. januar 2022
Otte statslige institutioner flytter ind i huset på Lerchesgade, når byggeriet i 2025 står klar til indflytning. Huset får et areal på 31.000 kvadratmeter, og der bliver plads til 1.600 arbejdspladser.
I dag ligger en lang række statslige institutioner spredt ud på flere adresser i Odense, og det er ikke hensigtsmæssigt.
–Den helt store fordel ved at bygge et knudepunkt med gode statslige arbejdspladser som det på Lerchesgade er fleksibilitet. Skal et ressortområde udvides og et andet måske gøres mindre, kommer det fleksible kontorhus til sin ret. Samtidigt betyder en høj grad af fleksibilitet, at bygningen kan imødekomme fremtidige behov uden at skulle bygges grundlæggende om eller nyt, siger Signe Primdal Lyndrup, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.
De fælles faciliteter som fx kantine og mødelokaler betyder, at den enkelte institution får adgang til en række faciliteter fx et mødecenter, som de ikke ellers ville få. Så et knudepunkt giver en høj arealeffektivitet, hvilket er afgørende bæredygtighedsmæssigt, idet de kvadratmeter, vi ikke har brug for og derfor ikke bygger, er de mest energibesparende og bæredygtige, siger Signe Primdal Lyndrup, og fremhæver, at synligt træ på flere måder er en gevinst for det kommende hus.
Fra ønske til krav
Ifølge hende skiller det kommende kontorknudepunkt i Odense sig på flere områder ud.
–Det mest markante ved huset er, at vi stillede krav om bærende konstruktioner i træ. Dermed gik vi længere end de krav, der gælder for statsligt byggeri, forklarer hun.
–Først tænkte vi, at vi ville fremsætte et egentligt ønske i udbuddet. Men vi besluttede at gå fra ønske til krav, så udmeldingen fra os kom til at stå så klart som muligt. Vi valgte således træ, og hvis vi vil træ, så må vi byde det ud som et krav, som hun udtrykker det.
Ændrede krav
Den umiddelbare gevinst ved at bruge træ i det kommende fynske kontorknudepunkt ses bl.a. på bygningens klimaaftryk, som i løbet af en periode på 50 år ligger 30 pct. under en traditionel betonbygnings.
–Generelt ser vi, at der er ændrede krav på vej til byggebranchen. Klimamæssige initiativer og fokus på CO2-reduktion vinder mere og mere indpas, og i 2023 vil det efter alt at dømme kunne aflæses i bygningsreglementet. Så vi er på forkant her og har fået politisk mandat til at være det.
–Selve kravet om de bærende konstruktioner i træ har til formål at udfordre branchen og skubbe udvikling af byggeriet i Danmark i en mere bæredygtig retning. Det her projekt er én måde at gøre det på, som vil give vigtig viden og erfaring, der gavner hele byggebranchen.
Men vi mener ikke, at det på den lange bane er godt at stille krav, der på forhånd meget tydeligt peger på en bestemt løsning frem for andre. Vi ser selvfølgelig på, at byggebranchen er meget sammensat, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, hvis vi som statslig ordregiver foreskriver et bestemt materiale og udelukker andre potentielt lige så gode løsninger. Vi arbejder derfor fremadrettet med i stedet at stille maksimumskrav til CO2-udledning uden at diktere valg af bestemte materialer. Med andre ord: Vi udbyder i stedet et problem, markedet kommer så med forskellige løsninger, og vi udpeger den løsning, der bedst lever op til kriterierne i det konkrete projekt, siger Signe Primdal Lyndrup.
For bordenden
Hun fremhæver det gode samarbejde, der præger hele projektet på Lerchesgade.
–Allerede i tilbudsfasen, som teknisk kaldes udbud med forhandling, kunne vi mærke stor forståelse for det, vi ønskede at opnå. De tilbud, vi modtog, var gennemarbejdede. Fra tid til anden har vi da oplevet, at det vindende team først for alvor arbejdede sig ind i en opgave, efter at ordren var i hus. Sådan forholder det sig ikke her. Selvfølgelig sidder vi som bygherre for bordenden, men byggeri rimer på samarbejde, og det har aktørerne i Odense, NCC, Artelia (tidligere MOE) og C.F. Møller, forstået.
Dette peger for alvor fremad i en tid, hvor den grønne omstilling skal skabes gennem nytænkning på tværs af brancher og sektorer.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg.
Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Visualiseringer: CF Møller Architects // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT