Det stimulerer den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia (tidligere MOE), at der kommer en bygherre (Bygningsstyrelsen) og stiller krav: De bærende konstruktioner i det kommende kontorhus i Lerchesgade i Odense, WoodHub, skal være af træ.
8. december 2021
–Når en bygherre stiller så specifikke krav, lægger arkitekter, entreprenører, ingeniører m.fl. kræfterne sammen, og det viser sig jo, at vi kan opfylde kravene, siger Jakob Mariager, forretningschef, byggeri, Artelia.
Han fornemmer, at byggebranchen er ved at omstille sig, og at mere og mere bliver bygget i træ – eller med træ som en væsentlig del af det valgte materiale.
Det markante udspil
Set med rådgiverbriller adskiller opgaven i Odense sig ikke ret meget fra traditionelle byggeprojekter, der kan være domineret af fx stål og beton.
–Materialevalget påvirker stort set ikke rådgiverens rolle, og i øvrigt er træ et materiale, som har fundet vej til bygninger i flere hundrede år. I dag arbejder byggebranchen med træ på samme måde, som man gjorde for tyve år siden, så vi taler nærmest om en hel byggebranche, der ikke er vant til at arbejde med træ på en opdateret måde, men de forhold kommer Bygningsstyrelsens markante udspil til at ændre på, vurderer Jakob Mariager.
Noget ganske særligt
–Allerede nu fortæller det planlagte kontorhus i Lerchesgade en historie om CO2 og træ. Som jeg ser det, har det tætte samarbejde de udførende kræfter imellem (arkitekter, ingeniører, entreprenør) sikret, at huset ender med at blive noget ganske særligt. Samarbejdet har påvirket hele tilbudsgivningen, og de skabte relationer fortsætter, indtil huset kan tages i brug i 2025, vurderer Jakob Mariager.
Som rådgivende ingeniørvirksomhed har Artelia været koblet på træbyggeri, der i alt løber op i godt 100.000 kvadratmeter. Men Bygningsstyrelsens projekt i Odense udgør for Artelia et kvantespring fremad, når vi taler om at bruge massivt træ.
De afgørende materialer
At vælge træ i et nybyggeri smitter øjeblikkeligt af på CO2-regnskabet – især hvis man regner på, hvad alternativerne (beton, stål, murværk) belaster regnskabet med.
–Foretager du en livscyklusberegning, LCA, over 50 år og ser på, hvor meget materialevalget påvirker CO2-tallene, udmærker træ sig klart på stort set alle parametre. Omkring WoodHub i Odense arbejder vi med en såkaldt frivillig bæredygtighedsklasse, og det betyder bl.a., at vi følger med i CO2-regnestykkerne på hele projektet, når det gælder materialerne, forklarer Jakob Mariager og henviser ikke mindst til det helt konkrete valg af trækvaliteten.
WoodHub bygges nemlig med certificeret træ, som giver sikkerhed for, at træet kommer fra ansvarlig skovdrift. I en FSC- og PEFC-certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er certificeringen en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.
Skoleeksemplet
De løsninger, som WoodHub opererer med, reducerer bygningens klimaaftryk med 30 procent sammenlignet med et traditionelt bygget hus. Over en periode på 50 år bliver den samlede CO2-besparelse således 5.400 tons. Dertil kommer, at huset i Odense efter endt levetid vil kunne anvendes som biomasse eller genbruges for så vidt angår træet. Men den helt store her-og-nu-effekt er faktisk meget synlig: Træ som bærende element erstatter fx beton og stål, og på den måde kommer Bygningsstyrelsens hus til at fremstå som intet mindre end et skoleeksempel, når vi taler om mere bæredygtigt byggeri.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg.
Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT