–Det gælder om at skabe sammenhæng i alt det grønne, lyder det fra landskabsarkitekt Sofie W. L. Jensen fra C.F. Møller Architects, som har fokus på skitsering og tilpasning af beplantningskonceptet på WoodHub.
Den 20. december 2023
Levende kantzoner
Kantzone er det arkitektfaglige ord for arealet, hvor en bygning møder byens rum. For Sofie W. L. Jensen spiller kantzonerne en afgørende rolle i arbejdet med at sikre, at WoodHub bliver et grønt statsligt kontorknudepunkt, som glæder brugerne, odenseanerne og alle andre, der lægger vejen forbi det spektakulære træhus på Lerchesgade.
–På WoodHub har vi det, jeg vil kalde levende kantzoner, som vi begrønner mest muligt. Da det er en reel kantzone, sætter det selvfølgelig nogle arealmæssige begrænsninger, men ved at tage specialiserede valg med beplantningen, vurderer vi, at det kan lykkes at gøre en større forskel for biodiversiteten.
–Vi har bl.a. en del af kantzonen, hvor vi giver plads til såkaldte allétræer som for eksempel ask og elm. Begge sorter er hjemmehørende arter, og det er vigtigt for biodiversiteten, at det, vi planter, har let ved at falde til i det danske klima. Vi lægger også vægt på at undgå invasive arter, og det betyder meget, at de træer, vi udvælger, ikke kommer til Lerchesgade som små pinde. Vi skal have træer, som er robuste og har en vis kvalitet fra start, understreger hun, og og viser beplantningskataloget for WoodHub frem.
Øst- og Vesthaven
WoodHub har tre zoner, når det gælder beplantningen, som adskiller sig fra hinanden i deres funktion og karakter. Der er Vesthaven, som har offentlig adgang og åbner sig som en skærmet oase, der inviterer byen inden for. Østhaven er derimod husets hemmelighed med en beskyttet grøn mødezone for husets brugere, der fremstår frodig og inviterende. Selve kantzonerne er nærmest et kapitel for sig selv.
–I Vesthaven med ankomstpladsen har vi valgt at have fokus på den nordiske natur med for eksempel skovfyr ved indgangen. Det er et fantastisk fyrretræ med karakter, der som opstammet får den her flotte krone, som kan stå ude i landskabet og markere sig som indgangsparti. Dertil følger de blomstrende effekter i selve gårdhaven, som hjælpes på vej af bl.a. fuglekirsebær. Med buskene følger vi samme princip, hvor de er domineret af dværgfyr og rosmarinpil. Den nærliggende kantzone beplanter vi med mindre træer som bærmispel og solbær. I stauder har vi for eksempel valgt bregner og høstanemoner, som normalt vokser frit i skovene.
–I Østhaven blander vi de mere blomstrende arter, der stadig er klassiske hjemmehørende arter, men i højere grad ses i de danske haver. Det gælder bl.a. asters, hjortetrøst, nellikerod og salvie, som ligesom i Vesthaven suppleres med en specifik blomstermarksblanding, fortæller Sofie W. L. Jensen, og kigger op fra papirerne med den lange planteliste.
–Vi følger kort sagt et beplantningskoncept, hvor vi udnytter de muligheder, kantzonerne har i forhold til gårdhaverne, og ser på hvordan de forskellige rum skal adskille sig fra hinanden. Beplantningen skifter hele tiden karakter, og den store artsvariation gør alt det grønne omkring WoodHub ekstra levende, siger hun.
Fokus på specialist-arter
På WoodHub er der stort fokus på at introducere forskellige engblandinger, da det er her beplantningskonceptet særligt kan gøre en forskel for biodiversiteten.
– Det er en forholdsvis lille grund. Det betyder, at vi ikke som sådan kan skabe nye habitater, men ved at kigge på specifikke blomster og planter, som kan tiltrække specialistarterne, kan vi skabe levesteder, der ikke blot er tilpasset generalistarterne.
–Når vi kigger på biodiversitetskrisen, kan vi se, at sjældne sommerfugle og bier har det svært. Med den indsigt, ser vi i beplantningskonceptet på, hvad der er behov for, og hvordan vi kan lykkes med det inden for de rammer, der gælder for projektet, fortæller Sofie W. L. Jensen.
Vildeng og blomstermark
Det kan ikke undgå at blive nørdet, når arkitekten dykker ned i de specialistarter, projektet vil skabe plads til.
–Til kantzonen har vi en vildengsblanding, der bl.a. indeholder klinte, som tiltrækker citronsommerfugle, bier og aftensværmere. Kornblomsten tiltrækker især aurora-sommerfuglen samt bier, og kornvalmue er en vigtig fødekilde for honningbier. Vi har også moskus-katost med, da den især tiltrækker humlebier og sommerfugle. Dagpragtstjerne er en hjemmehørende flerårig plante, der tiltrækker sommerfugle som for eksempel admiraler, hvorimod blæresmælde tiltrækker bier i dagtimerne og fluer om natten. Bibernelle tiltrækker bl.a.
harer, som spiser de grønne plantedele, mens insekter sætter pris på blomsterne og småfugle nyder frøene. Farvegåseurt tiltrækker især svirrefluer og de vilde bier. Derudover indeholder blandingen andre gode arter som esparsette, hvid okseøje, slangehoved, hundetunge, alm. kællingetand, alm. røllike, vild gulerod, gul snerre, rødkløver, aftenstjerne, gul okseøje, kommen og nikkende limurt.
–Til Øst- og Vesthaven samt tagterrasserne har vi en blomstermarksblanding, som er mere nektarfuld. Den består bl.a. af slangehoved, som er en af de rigtig gode nektarplanter til sommerfugle, bier og humlebier. Honningurt tiltrækker især bier, sommerfugle og svirrefluer. Blodkløver tiltrækker sommerfugle og bier i store mængder, men også mange andre insekter er glade for den, herunder blåfuglene. Hjulkrone tiltrækker mange mindre insekter, som småfugle er rigtig glade for. Hvid okseøje er en nektarplante til dagsommerfugle, solbiller og andre insekter, og gul snerre er værtsplante for flere natsommerfugles larver, bl.a. den store snerresværmer, duehale, humlebisværmer og lille vinsværmer. Vi har også medtaget rødkløver, kællingetand, purløg, blodkløver, boghvede, alm. røllike, kornblomst og knopurt i frøblandingen, fortæller Sofie W. L. Jensen, og trækker vejret efter den lange opremsning.
Flere formål
– Kantzonerne er WoodHubs ansigt udadtil. Derfor gør vi meget ud af at have et godt mix af planter i netop kantzonerne. Vi vil ikke kun have klassiske staudebede, men blander stauder med engblandingerne for at variere beplantningen. Et sted i kantzonen kobler vi for eksempel stauder med en særlig engblanding, som vil berige zonen med høje græsser og give et vildere udtryk end blomstermarksblandingen til gårdhaverne, fortæller Sofie W. L. Jensen og tilføjer, at staudesammensætningerne er valgt ud fra lang blomstringsperiode samt forskelligartede blomsterfarver og blomster.
Kantzonerne på WoodHub tjener i det hele taget flere formål, som ikke alene handler om det grønne. Dels inviterer zonerne til ophold, dels har de praktiske funktioner. Det kan for eksempel være til cykelstativer og til egentlige gangarealer. I den forbindelse nyder WoodHubs grønne islæt også godt af bænke og plinter, som medvirker til at definere de forskellige rum i det grønne miljø.
Lokkende belægninger
Byggeriets belægninger udgør et helt særligt kapitel.
–Vi betragter belægningerne som noget, der kan være med til at trække folk til WoodHub. Vi har bl.a. en teglbelægning, hvor vi kigger på forbandter, retninger og overgange. En spændende belægning lokker, og via såkaldte soldaterfliser lagt strategisk ud mod det offentlige, håber vi på at pirre nysgerrigheden hos de forbipasserende.
Sofie W. L. Jensen tror på, at et godt og grønt byrum som det, der er på vej til Lerchesgade, skal være inkluderende.
–Vores hovedfokus har fra starten været, at landskabet skal være for dem, der bruger huset. Vi følger med i studierne af, hvad udsigt og adgang til det grønne betyder for dem, der arbejder i et kontormiljø. Samtidig skal projektet give tilbage til byen. Ingen ønsker at gå forbi en tom facade, og derfor er de levende kantzoner så vigtige. Hvis man udnytter arealerne ordentligt, kan man få en merkvalitet ud af dem, så det ikke kun er bygningen selv, der får gavn af kantzonerne.
LÆS OGSÅ
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT // Visualiseringer: C.F. Møller Architects