Karin Rasmussen, landskabsarkitekt hos C.F. Møller Architects, fylder sit skrivebord godt op med tegninger, der viser de uderum, som vil præge Bygningsstyrelsens kommende kontorbygning på Lerchesgade centralt i Odense.
12. maj 2022
Stikord fra hendes arbejdspapirer har fungeret som kreativ inspiration:
Grøn lunge
Levende bygulv
Inviterende kantzoner
–Vi har valgt et formsprog, hvor det er graden af beplantning, der binder det hele sammen, forklarer Karin Rasmussen, mens hun gennemgår planerne og visionerne for det, hun også kalder et skalatilpasset møde med byen.
–Vi opererer med genanvendelse i det omfang, det giver mening. Fx bliver bjælkerne fra den gamle skattebygning på Lerchesgade ikke smidt ud. Vi forsøger at bruge dem på forskellig vis. Til bænke, til cykelparkering, og besøger du til sin tid bygningen i Odense vil du måske opdage, at bjælkerne også er lagt ud i det fri som tangenter, der angiver en retning, siger hun.
Flere stikord:
Aktivt byrum
Ny fortælling
Urban bevægelse
Odenses ambitioner
–Vi bruger beplantningen som et element, der skaber rum. På den måde etablerer vi attraktive opholdsnicher og skyggefulde steder for brugere og besøgende. Plantevalget er meget varieret, hvad angår udseende, duft og smag. Du møder frugtbuske, blomstrende træer, krydderurter, stauder og høje græsser, fortæller Karin Rasmussen.
Projektets to gårdhaver, Østhaven og Vesthaven, adskiller sig fra hinanden i deres funktion og karakter. Vesthaven har offentlig adgang og åbner sig som en skærmet gårdhave, der inviterer byen indenfor. Østhaven er husets hemmelighed med en beskyttet mødezone, der fremstår indbydende for brugerne. På tagene etableres to taghaver.
Det levende bygulv
Hun lægger stor vægt på det, hun kalder det levende bygulv. Visionen er en varieret og levende stueetage, der styrker oplevelsen af byen i øjenhøjde.
–Sådan et gulv omfatter i den grad mennesker. Folk, der arbejder i kontorbygningen, og folk, der blot kommer forbi. I den sammenhæng spiller de fysiske overgangs- og kantzoner en meget vigtig rolle. Undersøgelser viser, at vi ofte møder hinanden i kantzonerne. Vi opererer derfor med, at disse zoner udgør en nøgle til det gode fællesskab. Kantzoner, der inviterer til ophold, er med til at gøre det trygt og tillokkende at opholde sig i byen, og vi udstyrer samtidig zonerne med en række praktiske funktioner som fx cykelparkering, håndtering af regnvand og de helt nødvendige gangarealer. Naboer og lokalmiljø får på den måde noget ekstra, man lægger noget til Lerchesgade. En kantzone langs en bygningsfacade kan i sig selv være inviterende, som Karin Rasmussen udtrykker det.
Hverdagsregn og 100 års regnhændelse
Regnvandshåndteringen udgør et særligt kapitel på Lerchesgade 35. Den permeable belægning modtager vandet, og topografien på stedet bliver brugt til at lede vandet hen til stedets laveste punkt, hvor det opsamles under belægningen.
–Under alle belægninger er der lag, som kan holde på vandet, og der er brede fuger i alle belægninger, så vand kan trænge ned i det vandreservoir, som vi etablerer nederst, forklarer Karin Rasmussen.
Ved spidsbelastninger kan vandløbet bliver overbelastet, og det er derfor nødvendigt at regulere udledningen til det offentlige system. Samtidig har Odense Kommune en målsætning om, at mindst 60 pct. af hverdagsregnen og 100 pct. af en 100 års regnhændelse skal håndteres på egen grund ved hjælp af såkaldte grønne overfladeløsninger, nedsivning og forsinkelse.
–Vi skaber regnbede, hvor vi genanvender knust tegl fra den gamle skattebygning, og regnbedene sørger for at forsinke vandet. Vi indtænker vand som en ressource, og egentlige regnvandsmagasiner forsinker vandet yderligere, inden det til sidst løber ud i en regnvandsledning, siger hun og går til skærmen, hvor den landskabelige projektering er i gang.
I første halvdel af 2025 ser landskabsvisionen dagens lys.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, der er opført med bærende konstruktioner i træ på Lerchesgade 35 i Odense. WoodHub er Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind i 2025.
Tekst: Søren Egert / NXT // Visualiseringer: CF Møller Architects // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT