Et levende bygulv åbner sig mod byen

Karin Rasmussen, landskabsarkitekt hos C.F. Møller Architects, fylder sit skrivebord godt op med tegninger, der viser de uderum, som vil præge Bygningsstyrelsens kommende kontorbygning på Lerchesgade centralt i Odense.

12. maj 2022

Stikord fra hendes papirer sætter en vis retning:
Grøn lunge
Levende bygulv
Inviterende kantzoner

–Vi har valgt et formsprog, hvor det er graden af beplantning, der binder det hele sammen, forklarer Karin Rasmussen, mens hun gennemgår planerne og visionerne for det, hun også kalder et grønt og skalatilpasset møde med byen.

–Vi opererer med genanvendelse i det omfang, det giver mening. Fx bliver bjælkerne fra SKATs tidligere bygning på Lerchesgade ikke smidt ud. Vi bruger dem på forskellig vis. Til bænke, til cykelparkering, og besøger du til sin tid bygningen i Odense vil du opdage, at bjælkerne også er lagt ud i det fri som tangenter, der angiver en retning, siger hun.

Flere stikord:
Aktivt byrum
Ny fortælling
Urban bevægelse

Odenses ambitioner

–Vi bruger beplantningen som et element, der skaber rum. På den måde etablerer vi attraktive opholdsnicher og skyggefulde steder for brugere og besøgende. Odense har jo ambitioner om at være den grønneste by i Danmark, og vores løsninger understøtter den ambition. Plantevalget er meget varieret, hvad angår udseende, duft og smag. Du møder frugtbuske, blomstrende træer, krydderurter, stauder og høje græsser, fortæller Karin Rasmussen.

Projektets to gårdhaver, Østhaven og Vesthaven, adskiller sig fra hinanden i deres funktion og karakter. Vesthaven har offentlig adgang og åbner sig som en skærmet oase, der inviterer byen indenfor. Østhaven er husets hemmelighed med en beskyttet grøn mødezone, der fremstår frodig og inviterende. På tagene etableres to taghaver.

Det levende bygulv

Hun lægger stor vægt på det, hun kalder det levende bygulv. Visionen er en varieret og levende stueetage, der styrker oplevelsen af byen i øjenhøjde.

–Sådan et gulv omfatter i den grad mennesker. Folk, der arbejder i kontorbygningen, og folk, der blot kommer forbi. I den sammenhæng spiller de fysiske overgangs- og kantzoner en meget vigtig rolle. Undersøgelser viser, at vi ofte møder hinanden i kantzonerne. Vi opererer derfor med, at disse zoner udgør en nøgle til det gode fællesskab. Kantzoner, der inviterer til ophold, er med til at gøre det trygt og tillokkende at opholde sig i byen, og vi udstyrer samtidig zonerne med en række praktiske funktioner som fx cykelparkering, håndtering af regnvand og de helt nødvendige gangarealer. Naboer og lokalmiljø får på den måde noget ekstra, man lægger noget til Lerchesgade. En kantzone langs en bygningsfacade kan i sig selv være inviterende, som Karin Rasmussen udtrykker det.

Den våde ressource

Regnvandshåndteringen udgør et særligt kapitel på Lerchesgade. Den permeable belægning modtager vandet, og topografien på stedet bliver brugt til at lede vandet hen til stedets laveste punkt, hvor det opsamles under belægningen.

–Under alle belægninger er der lag, som kan holde på vandet, og der er brede fuger i alle belægninger, så vand kan trænge ned i det vandreservoir, som vi etablerer nederst, forklarer Karin Rasmussen.

Ved spidsbelastninger kan vandløbet bliver overbelastet, og det er derfor nødvendigt at regulere udledningen til det offentlige system. Samtidig har Odense Kommune en målsætning om, at mindst 60 pct. af hverdagsregnen og 100 pct. af en 100 års regnhændelse skal håndteres på egen grund ved hjælp af såkaldte grønne overfladeløsninger, nedsivning og forsinkelse.

–Vi skaber regnbede, hvor vi genanvender knust tegl fra SKATs gamle bygning, og regnbedene sørger for at forsinke vandet. Vi indtænker vand som en ressource, og egentlige regnvandsmagasiner forsinker vandet yderligere, inden det til sidst løber ud i en regnvandsledning, siger hun og går til skærmen, hvor den landskabelige projektering er i gang.

I 2025 ser den grønne lunge dagens lys.


LÆS OGSÅ:


WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser. 

Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.


Tekst: Søren Egert / NXT // Visualiseringer: CF Møller Architects // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT