WoodHub symboliserer en ny isme

Lone Wiggers, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects, sætter sig til rette i stolen og leverer det første af en række statements om tidens arkitektoniske strømninger, som hun ser dem. 

24. februar 2023

–Når du i dag ser arkitekternes renderinger, så vælter det ofte ud med grønt fra alle huller og hjørner. Der finder næsten en overbegrønning sted, og det, der præger æstetikken omkring os i denne tid, er et romantisk forhold til naturen og det økologiske. Vi vil se, dufte og røre biogene materialer og bygge til mere end blot mennesket. Det bunder vel i, at vi for alvor frygter klimaforandringerne og ødelæggelser på flere økosystemer, siger Lone Wiggers, en af arkitekterne bag træbyggeriet WoodHub i Odense.

Arkitektonisk bæredygtig kvalitet 

–Når vi ser på arkitektoniske strømninger før og nu, må vi først spole tiden tilbage til Vitruvius. Han var en romersk arkitekt, som levede ca. 25 f.v.t. og betragtes som fadder til den oprindelige definition af arkitektonisk kvalitet: en syntese af holdbarhed, brugbarhed og skønhed. I dag har vi tilføjet bæredygtighed til idealet om arkitektonisk kvalitet. Det var Gro Harlem Brundtland, der i Brundtlandrapporten fra 1987 for første gang brugte og beskrev begrebet bæredygtighed: At skaffe menneskene og miljøet det bedste, uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. 

–Jeg ser i dag en sammensmeltning af de to definitioner fra Vitruvius og Brundtland, som giver det nye ideal: arkitektonisk bæredygtig kvalitet. Vi står over for en længsel efter naturens tilstedeværelse i vores arkitektur. Det kommer til syne i dagens efterspørgsel på grønne teknologier, biogene materialer og regenerative tiltag i byggeriet og altså også ind imellem en næsten overdreven “grøn” æstetik, fortæller Lone Wiggers.

–Træbyggeriet er helt i tråd med denne trend og den tid, vi lever i, og vinder indpas fordi, det giver mennesket en forløsning både æstetisk og sanseligt samtidig med, at vi får mulighed for at lagre CO2 i byggeriet.

Økoidealisme og bioromantik 

Ifølge Lone Wiggers kan man nærmest tale om en ny arkitektonisk strømning, som hun har valgt at kalde bioromantikken. Bioromantikken står som udtryk oven på tidens økoidealisme, der er endnu en navngivning fra arkitekten.  

–Begreberne er to sider af samme sag. Der ligger en idealisme i tiden, som er drevet frem af den klimakrise, vi lever i. Det ses ikke kun i arkitekturen. Vi er økoidealister nu, fordi vi er nødt til at være det. Og ser vi på arkitekturen, er den kendetegnet ved tidstypiske udtryk, som er skabt af de trends, der gør sig gældende. I disse år er arkitekturen præget af det generelle samfunds økoidealisme, som giver den arkitektonisk strømning, jeg vil kalde bioromatikken, siger Lone Wiggers.  

Arkitektoniske strømninger før og nu  

Før Lone Wiggers vil dykke ned i bioromantikken som tidens design driver, kræver det en forståelse for de arkitektoniske strømninger før og nu. Her er hun behjælpelig med en mindre forelæsning.

–Moderne dansk arkitektur har stærke rødder i funktionalismen, som er en særlig udløber af modernismen fra mellemkrigstidens tyske Bauhaus-bevægelse. Vi kender alle det arkitektoniske princip defineret af arkitekten Louis Sullivan i begyndelsen af det 20. århundrede kaldet form follows function. Et dogme der har været styrende for, hvordan vi har arbejdet med arkitektur før og efter krigen, og hvis princip stadig har dyb mening i dag. I Danmark blev dette dogme eller ideal oversat til et udtryk af en stilfærdig håndværkspræget stil, som vi kalder funktionalisme.  

–Efter 1960-65 oplevede vi, oven på funktionalismens stilart, en lang række arkitektoniske stilskift, der var resultatet af nye teknologier, som tillod andre udtryk, og gav kamp om formsproget. Arkitektonisk var det en forvirret tid, hvor stilkampen handlede om at finde en ny æstetik, der både matchede og udfordrede de nye teknologier, som gik fra håndværk til det industrialiserede byggeri.  

Tilbage til nutiden. Her er det værd at udpege en række tendenser, der ifølge Lone Wiggers påvirker det arkitektoniske udtryk. 

–I dag går det efter min mening lidt bedre. Arkitekterne er blevet mere industrielt og digitalt indstillet, og entreprenørerne har fået et større vokabular inden for arkitektur og æstetik. Dertil kommer nye energikrav og nyttige benspænd, som skubber udviklingen. Vi har også en vågen befolkning, som kræver nogle mere interessante, sunde og mere oplevelsesrige udtryk. Sidst men ikke mindst har vi fået adgang til nye databaser, behovstilpasset software og ny forskning på indeklima, energi, brugeradfærd og materialer. Det flytter alt sammen det arkitektoniske udtryk. Oven i hatten er der kommet den globale klimaalvor, der sætter arkitektonisk bæredygtig kvalitet i centrum. I dag må vi derfor konstatere, at bæredygtighed og dertilhørende teknologier er blevet arkitekternes design driver nummer et, konkluderer hun. 

Natursyn under forandring 

Ifølge Lone Wiggers er et forandret natursyn også med til at påvirke de fysiske rammer, vi vil bygge, bo, arbejde og leve i.  

–Vi står i en global krise, hvor klimaforandringer og en mærkbar biodiversitetskrise kræver, at vi træffer nye og bedre beslutninger. For 10.000 år siden udgjorde 99 pct. af liv på jorden andre dyrearter, og kun 1 pct. var mennesker. I dag er vægtfordelingen 67 pct. tamdyr, 32 pct. består af mennesker, og alle andre vilde dyr udgør blot 1 pct. Det sætter et perspektiv på menneskets påvirkning, fortæller Lone Wiggers.  

–Klima- og biodiversitetskrisen har vækket vores natursyn og gør, at menneskehedens behov i højere og højere grad sidestilles med planetens. Du kan sige, at perspektivet har flyttet sig fra det antropocentriske til det biocentriske. Det har også betydning for arkitekturen, der frem over skal tænkes til mere end mennesket. Et panoptisk, globalt perspektiv om man vil. 

Fortidens materialer i fremtidens teknologi 

Byggeteknisk er der godt gang i moderne oversættelser og skalering af tidligere tiders teknikker og metoder, som tilpasses den nutidige digitaliserede og industrialiserede virkelighed.  

–Vi ser, at fortidens materialer vender tilbage i fremtidens teknologi. Det gælder fx massivtræselementer, træfiberisolering, -batts, -plader og produkter baseret på ler, kork, hamp, tang og græs. Der er en bevægelse mod det biobaserede byggeri i kraft af, at vi har fået fokus på CO2. Vi ser også udviklingen af nanoteknologiske kompositmaterialer, der fanger de ønskede egenskaber i hidtil usete materialer, som har nye inspirerende udtryk både i stoflighed og farver, siger Lone Wiggers. 

–Det cirkulære kommer ligeledes stærkt igen med udbygningen af genbrugsindustrien i Danmark. Det gælder fx tegl, træ, metaller og efterhånden også glas. Vi har metoder til at adskille byggematerialerne til genbrug, og vi er i fuld gang med at finde nye arkitektoniske strategier for, hvordan vi bygger sunde, post-industrielle huse lavet af pre-industrielle materialer. Det er i min optik både spændende og virkelig interessant, fordi det leder til nye arkitektoniske udtryk. 

Valg af trækonstruktioner 

De æstetiske overvejelser bliver sat på prøve, når det gælder valget af trækonstruktioner. 

–Baseret på erfaringer vil mit råd være: keep it simple. Det er ikke sikkert, at den arkitektoniske forløsning ligger i det konstruktive element, men det modsatte kan også være tilfældet. På Woodhub består konstruktionen af et gentaget, strukturelt simpelt system, hvor 80 pct. er enkle kontorafsnit, og 20 pct. er udpeget til mere avancerede konstruktioner. Det simple system giver plads til materialets egenskaber og sikrer bygbarhed samtidig med, at en stor del af træmaterialet er synligt, hvilket giver en større sanselig oplevelse af arkitekturen, fortæller Lone Wiggers og fortsætter. 

–Et par æstetiske erkendelser på træbyggeriets og i særdeleshed WoodHubs vegne er, at vi skal kunne lide søjler. På WoodHub har vi massive træsøjler på 35 gange 35 centimeter, som du møder for hver 2.85 meter. Det bliver et bærende og virkningsfuldt arkitektonisk træk i sig selv. Men mange arkitekter har brugt de sidste 30 år på at komme af med søjler. De har arbejdet i en tradition, hvor etagedæk skulle svæve eller udkrage. Med indtoget af digitalt forarbejdet træ som fx CLT får vi en arkitektur, hvor konstruktionerne i sig selv bliver definerende for arkitekturens hovedide. Det er stærkt, når et ellers simpelt byggeteknisk princip kan bidrage med en stor arkitektonisk effekt. Jeg må blankt erkende, at det er en kæmpe lykke for mig, at vi med træbyggeriet og gældende bygningsreglement får tektonikken tilbage i arkitekturen.

Tektonikken forpligter 

–Det forpligter kreativiteten at få tektonikken tilbage. Kunstnerisk set kan vi glæde os over, at træbyggeriet giver anledning til, at vi igen skal arbejde med konstruktioner som bærende element i det æstetiske udtryk. Vi har i tidens løb været mange arkitektoniske afprøvninger igennem. Bare i modernismens hundredårige historie har vi set mange ismer, hvor de æstetiske forsøg bundede i tilgange til ny teknologi, som blev kreativt udfordret. I dag har vi klimakrisen, der udfordrer og presser os til en ny definition af vores natursyn og til udvikling af nye grønne teknologier for branchen, som igen vil finde sine egne arkitektoniske udtryk, fortæller Lone Wiggers, inden hun til slut spår lidt om fremtiden. 

–Bioromantikkens æstetik med synligt træ, grøn foring og biogene materialer dominerer lige nu, men med tiden vil andre udtryk afløse denne æstetik i takt med, at nye trends dukker op. Vi vil stadig stræbe efter at bygge mere ansvarligt og klimabevidst, men udtrykket vil fornyes undervejs, når fremtidens arkitekter udklækkes. Måske vi i fremtiden også udelukkende vil bygge med helt lokale materialestrømme, ligesom dengang de østjyske lergrave leverede mursten til det lokale universitet i Aarhus.  


LÆS OGSÅ:


WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser. 

Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.


Tekst: Nikoline Kern / NXT // Visualiseringer: C.F. Møller Architects // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT // A 1684 depiction of Vitruvius (right) presenting De Architectura to Augustus og Prudential Building, New York, 1894 / wikipedia