–Det at bygge i træ er ikke i sig selv en garanti for, at vi indfrier de anbefalinger, der fremgår af både Parisaftalen og de nationale målsætninger. Men træbyggeri er et stort og vigtigt skridt på vejen, siger afdelingsleder Mads Hulmose Wagner fra Artelia.
12. maj 2025
Han arbejder som fagleder på områderne energi, indeklima og bæredygtighed på WoodHub, og Artelia er de rådgivende ingeniører på projektet i Odense. Ved hjælp af en række værktøjer og ikke mindst LCA (Livscyklusvurdering) følger han løbende med i CO2-belastningen fra byggeriet på Lerchesgade.
–Selv om WoodHub er et foregangsprojekt, når vi taler træbyggeri i den her skala, så er der jo fortsat meget, vi som branche kan arbejde med i forhold til at nå målene fra fx Parisaftalen og i øvrigt også de nationale målsætninger, der jo taler om at reducere CO2-udledningen i nybyggeri med godt 40 pct. allerede i 2025, konstaterer Mads Hulmose Wagner.
–Så læringen fra WoodHub indtil nu er, at vi har ramt et fornuftigt niveau CO2-mæssigt, men der er stadig meget at arbejde med for fremtiden, tilføjer han.
Et dogme
–På WoodHub bliver LCA både brugt som et dokumentationsværktøj i forhold til nuværende regulativer i Bygningsreglementet, men også som et designværktøj til at vælge de rigtige løsninger, produkter og materialer gennem hele processen. Derudover har LCA også være anvendt som kommunikationsværktøj til at benchmarke ressourcebevidsthed af det koncept, som Bygningsstyrelsen havde udbudt, siger Mads Hulmose Wagner.
–Udbuddet fra Bygningsstyrelsen var jo strikket sammen på en måde, hvor det egentlig ikke var et måltal for selve klimaftrykket, der var afgørende. Rammesætningen var i stedet, at der hverken måtte være stål eller beton i de bærende konstruktioner med undtagelse af kælderen og de stabiliserende trappekerner. Et dogme om et rent træbyggeri betyder, at vi ikke anvendte stål eller beton i udvekslingerne, hvor det normalt bliver anvendt til at løse de ingeniørtekniske udfordringer.
Beder man Mads Hulmose Wagner kigge i krystalkuglen og give et bud på fremtidens dogmer, der kan give vigtig viden og erfaring, som kan komme hele byggebranchen til gavn, skal han ikke tænke længe.
–Skal jeg spå om fremtiden og give et bud på gode udfordringer, der kan skubbe udviklingen af byggeriet i Danmark i en mere ressourcebevidst retning, vil det være ambitiøse måltal. Min påstand er, at vi med storskala hybridbyggerier inden for få år kan komme under 6,1 kilo CO2e/m²/år, hvis man vælger at prioritere det. Her taler vi tid og penge som investering fra begge sider af bordet.
LCA, EPD og TGA
Ifølge Mads Hulmose Wagner er der flere redskaber i værktøjskassen, der kan sikre et lavere CO2-aftryk. Han nævner i flæng LCA som designværktøj, flere EPD’er og lang levetid på materialer.
–Anvender vi LCA som designværktøj og bruger det aktivt på alt fra tagpap til solceller, kan vi høste store CO2-besparelser. Stadigt flere produkter har en miljøvaredeklaration kaldet EPD (Environmental Product Declaration). Det muliggør, at vi kan sammenligne produkter fra forskellige producenter og tage det bedste valg på et oplyst grundlag.
–Levetiden er også væsentlig i valg af materialer, fordi vi kigger over en 50-årig betragtningsperiode. Et godt eksempel er tagpap. Nogle producenter har fået lavet en TGA, som er en vurdering af en teknisk levetid på 50 år. Standarden er normalt 20 år. Det vil sige, at vi kun skal indregne tagpap én gang i vores LCA-beregning. Det har indflydelse på det samlede LCA-aftryk. Uden en TGA på 50 år skal vi medregne udskiftning af standard tagpap to gange i løbet af levetiden. Det har kort sagt stor betydning, når vi går ind og vælger specifikke materialer, understreger Mads Hulmose Wagner.
Valg af træproducent
På WoodHub er LCA også blevet anvendt til at vælge træproducenter, da der ikke bare er forskel på træ fra Sverige og Østrig, men også på producenter.
–I min optik er det lidt det vilde vesten, når det kommer til dokumentation og miljøvaredeklarationer. Har du en EPD, der er 50 pct. lavere end de andre, er det en kæmpe konkurrencefordel. For nogen er det et resultat af, at de reelt har optimeret deres arbejdsgange, produktion og minimeret belastningerne. Andre steder bunder det i et simpelt papirarbejde ved køb af grønne certifikater, som bevis på, at de anvender biogas frem for naturgas.
–Derfor kan EPD’erne ikke stå alene, når du skal vælge produkt og producent. Der er andre forhold end LCA, som spiller ind. Fx er der stor forskel på leverandørerne inden for CLT og limtræ, der også skal yde rådgivning på projektet. Ikke desto mindre er aftalen på WoodHub, at vi i de tilfælde, hvor vi står med to alternativer, hvor økonomien ikke er en udfordring og funktionskravene i øvrigt er opfyldt, vælger vi selvfølgelig det produkt med det laveste CO2-aftryk.
Brand versus CO2
–På WoodHub har vi også anvendt LCA til valg af isoleringsmateriale. Desværre har det ikke været muligt at bruge biogene isoleringsmaterialer på dette projekt, da det ville kræve brandtest, og projektet skulle være klar til at gå i produktion fra dag et, hvorfor vi ikke kunne have en ubekendt med i forhold til brand, siger Mads Hulmose Wagner.
–Besøger man brandstrategien på projektet er det værd at bemærke nogle af de udfordringer, der er indlejret i det nuværende Bygningsreglement, når vi taler materialevalg. Særligt biobaserede byggematerialer er udfordret, da de som hovedregel brænder bedre end traditionelle isoleringsmaterialer som sten- og glasuld. Samtidig er de stadig nye og uprøvede.
Mads Hulmose Wagner refererer til de præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementet, der som vejledning angiver en måde, hvorpå Bygningsreglementets krav kan opfyldes. Samtidig kan disse løsninger benyttes til at dokumentere, at Bygningsreglementets krav til brand er opfyldt. Det er så at sige plug and play-løsninger. Hvorimod biobaserede løsninger endnu ikke anses som værende præ-accepterede løsninger og derfor kræver brandtest.
–Det stod derfor klart for os, at vi på WoodHub var nødt til at anvende mineralsk isolering, hvorefter vi med LCA’en kunne sammenligne EPD’erne for at vælge det bedste produkt på gældende præmisser. Glemmer vi brand og udelukkende fokuserer på CO2, må vi konkludere, at alle produkterne var lige dårlige, hvis vi sammenligner med biobaserede isoleringsmaterialer som fx træfiber, kork eller græs isolering, siger Mads Hulmose Wagner og understreger, at det ikke er nok at bygge i træ, hvis vi skal nå vores målsætninger. Den samlede branche må også slå et slag for biobaserede løsninger grundet potentialet for at indlejre CO2 samtidig med, at materialer som fx træ, halm og tang er fornybare. Flere af branchens udfordringer er kortlagt i BUILD Rapport 2024:09.
Byggeriets Materialepyramide giver et hurtigt overblik over hvilke byggematerialer, der har højt eller lavt CO2 aftryk.
Pyramiden angiver fase A1 – A3, og at enheden er kg CO2 EQ / kg. materiale.
Myten om uforløst potentiale
Det gældende Bygningsreglement fra 2023 dikterer, hvilke livcyklusfaser, der indgår i kravet om en LCA på byggeriet. På nuværende tidspunkt ligger WoodHub på 8,4 kg CO2e/m2/år set over beregningens 50-årige betragtningsperiode – dette er uden at medregne fase A4 og A5 samt fase D, hvor sidstnævnte dækker potentialet for genbrug, genanvendelse, og nyttiggørelse.
–Jeg oplever, at der er en gængs misforståelse i branchen, som går på, at genanvendelsespotentialet i træbyggerier er uforløst. Jeg er selv blandt dem, der har ment, at en af udfordringerne med LCA er, at vi ikke må medregne fase D, siger Mads Hulmose Wagner og dykker ned i regneprincipperne.
–Det biogene carbon, der er indlejret i træet, tæller negativt i de første faser af LCA-beregningen (fase A1-A3). Men i end of life-faserne (fase C3-C4) forudsættes det, at træet brændes af, når bygningen har endt sin levetid, hvorfor den CO2, man har sparet i A1-A3, udledes igen. Det biogene carbon går dermed i nul, hvis vi beregner klimaftrykket på WoodHub i henhold til Bygningsreglementets måde at opgøre det på, forklarer Mads Hulmose Wagner.
I praksis kan det virke absurd, men teoretisk er der mening med galskaben, forsikrer han.
–Ingen tror på, at vi i praksis vil brænde træet af. I stedet vil trækonstruktionerne blive genbrugt i en ny bygning. I det tilfælde opstår spørgsmålet, om vi teoretisk skal have lov til at regne det biogene carbon negativt i fase A1-A3 i den nye bygning. Hvis vi skal det, nytter det ikke noget, at vi allerede har taget det til indtægt i den første bygning. Derfor har man i dansk kontekst besluttet, at det biogene carbon skal være i balance over betragtningsperioden.
–Der er mange måder at udregne byggeriets klimaaftryk på, og LCA er nærmest blevet en religion. Men jeg er af den holdning, at der ikke er en hellig gral i fase D, som kan få klimaftrykket til at se anderledes ud i praksis.
Usammenlignelige tal
Metodeafgrænsningen er en kæphest for Mads Hulmose Wagner, når vi taler om kommunikation af klimaaftryk på bl.a. LinkedIn.
–Det har længe været svært at sammenligne forskellige LCA’er. Det har ikke været tydeligt, hvad der er og ikke er inkluderet i det kommunikerede klimaaftryk, og afgrænsningen har afgørende betydning for resultatet. I fremtiden bliver det endnu sværere at sammenligne klimaaftrykket fra forskellige byggerier, fordi Bygningsreglementet introducerer en ny beregningsmetode fra juli 2025, siger Mads Hulmose Wagner.
Med Bygningsreglementet 2025 bliver der indført nye emissionsfaktorer for byggematerialer og bygningernes drift. Det generiske datasæt opdateres, og fremover skal byggeaffald bl.a. også tælles med. Alle tiltag ændrer beregningsgrundlaget for LCA, som vil få betydning for resultaterne før og efter juli 2025.
–De skærpede krav gør, at de klimaaftryk, der beregnes efter juli, ikke kan sammenlignes med dem, der er udregnet i dag, understreger Mads Hulmose Wagner.
Beregningsteknisk trylleri
Det nye beregningsgrundlag har også sine fordele, når vi taler om sammenligningen af klimaaftrykket fra forskellige byggerier udregnet efter juli 2025.
–Bygningernes drift bliver fremover udregnet på en ny måde, hvor de nye emissionsfaktorer for el og fjernvarme gør, at energiforbruget fylder meget lidt i det samlede klimaaftryk.
Det kommer til at gøre det lidt nemmere, at sammenligne forskellige LCA’er udregnet efter juli 2025.
Ifølge Mads Hulmose Wagner er der beregningstekniske smuthuller i det nuværende Bygningsreglement, der kan få tallet til at se markant lavere ud, men det har aldrig været scopet på WoodHub.
–Noget af det, jeg har været frustreret over, når man kommunikerer et klimaaftryk i dag, er fx forskellen på kollektiv forsyning versus varmepumper, solceller og jordvarme. Efter de nuværende beregningsmetoder kan man beregningsteknisk trylle driften væk og få et projekt til at se markant mere bæredygtigt ud end et andet, selv om det stort set er det samme byggeri.
–Typisk udgør driften på et kontorbyggeri 2,5 kilo CO2e/m²/år, hvilket også er tilfældet på WoodHub. Havde vi etableret en varmepumpe, som koster os minimalt i up front carbon, ville Woodhub ligge på 6,1 kilo CO2e/m² år under det nuværende reglement. På den måde kan man beregningsteknisk få noget til at se rigtig godt ud i medierne og på LinkedIn, men det har ikke være målet her, fortæller Mads Hulmose Wagner.
Ingen lånte fjer
LCA er også blevet anvendt til at vælge facadeplader til WoodHub.
–Aluminium er normalt et udskældt materiale, fordi det ikke pynter i en LCA-beregning.
Alligevel kan vi bakke op om materialet, fordi det er vedligeholdelsesfrit og har en lang levetid. Samtidig er det et letvægtsprodukt, som er en vigtig kvalitet, når vi taler facadeløsninger, siger Mads Hulmose Wagner.
–Når du skal træffe et materialevalg, skal du huske at kigge ud over det enkelte produkt og se, hvad det har af konsekvenser for resten af byggeriet. Havde vi valgt et tungere materiale, skulle vi have haft større stålbeslag for at hænge det på facaden. Vi har forsøgt at finde et produkt, der indeholder en høj andel af genanvendt aluminium i produktionen samtidig med, at det skulle have et relativt lavt CO2-aftryk sammenlignet med øvrige produkter på markedet.
Målet har været en genanvendelsesgrad på min. 70 pct. men efterspørgslen på genanvendeligt aluminium er steget i en grad, der kan gøre det vanskeligt at få fat i den mængde af brugt aluminium, der er nødvendigt for produktionen.
–I den sammenhæng vil jeg slå et slag for, at det ikke må være et mål i sig selv at købe produkter, som bruger et restprodukt for at pynte egen beregning med lånte fjer, som Mads Hulmose Wagner udtrykker det.
–Byggebranchen skriger på ressourcebevidste byggeprodukter med en god historie. Det påvirker til, at man fx producerer akustikplader af genbrugsplast, som bliver lånt fra andre værdikæder, der grundet mangel på emballageplastik indsamlet til genanvendelse tvinges til at gå ud og hente ikke-fornybare materialer til ny produktion.
Ifølge Mads Hulmose Wagner er det vigtigt, at byggebranchen er opmærksomme på det, når vi taler ressourcebevidsthed. Flytter vi bare problemet uden for byggebranchen til andre sektorer?
–Vi kan ikke kun have fokus på byggebranchen. Vi har som samfund et ansvar for samlet set at nedbringe vores CO2-udledning. Hvis valget af akustikplader af genbrugsplast betyder, at mælkekartonernes CO2-aftryk stiger med 15 pct., har vi ikke løst noget, siger han.
Kulturchok
Med de kommende grænseværdier vil materialevalg være afgørende. Samtidig forventer Artelia, at materialepaletten udvides.
–Vi går heldigvis mod en tid, hvor materialevalg betyder mere og mere. Det er min påstand, at der er nogen, som kommer til at få et kulturchok her i løbet foråret. Alle de projekter, som ikke når at sende en byggeansøgning inden 1. juli, overgår til de nye krav i Bygningsreglementet. De nye krav vil give et skub til branchen, hvor vi kigger ind i en tid med løsninger og byggematerialer, der ikke er gennemtestet over de sidste 50 år. Det bliver yderst interessant at følge innovationen i eksisterende og nye udviklingsprojekter, som giver ny viden til branchen omkring materialer og konstruktionsopbygninger. I den sammenhæng kan man sige, at WoodHub blev startskuddet på en ny æra for byggebranchen, siger Mads Hulmose Wagner.
Hvor fremsynet er WoodHub?
Hvis Artelia foretager en omregning af projektets LCA baseret på kommende emissionsfaktorer, kan man se, hvor robust designet er i forhold til den trappeform, der er for grænseværdier i Bygningsreglementet 2025 og de forventede for 2027.
–Projektet ligger pænt inden for rammerne af de kommende grænseværdier i Bygningsreglementet. Kravet bliver 7,5 kilo CO2 for kontorbyggeri i 2025 og forventeligt 6,8 kilo CO2 i 2027. WoodHub ville ligge på 6,8 kilo CO2 med de kommende emissionsfaktorer og overholder dermed de kommende to stramninger, slutter Mads Hulmose Wagner.
Ovenstående figur viser CO2-aftrykket for WoodHub afspejlet med henholdsvis de nuværende og kommende emissionsfaktorer. Figuren viser, at projektet lever op til de forventede stramninger fra 2027.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg. Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i 2025.
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT // Materiale pyramide: CINARK // Graf: Artelia