Regnestykket er gjort op! Vejesedlerne fra endt nedrivning danner grundlag for det endelige tal, og SKATs tidligere bygning på Lerchesgade i Odense rummede 6.529 tons materialer til genanvendelse…
11. oktober 2022
Beton: 5.440 tons
Gips: 104,6 tons
Metaller: 167,5 tons
Isolering: 57 tons
Asfalt: 907,4 tons
Træ: 800 kilo
Nedrivningen baserer sig på en gennemarbejdet strategi, hvor NCC og resten af projektholdet har lagt vægt på ressourcebevidsthed og cirkulær håndtering af byggematerialer.
92,31 procent
Nedrivningsfirmaet P. Olesen har udført arbejdet, og på deres materialelager i Hovedgård ved Horsens forklarer miljøkoordinator Mette Reffstrup, at tallene sammenlagt betyder, at genanvendelsesprocenten lander på 92,31.
–Det resultat kan alle være tilfredse med, og procenten kunne under lidt andre omstændigheder måske være blevet en anelse højere. Men en del steder i den gamle skattebygning stødte vi på noget forurening, som gjorde, at visse materialer helt skulle bortskaffes. Fx var der PCB-forurening i mange af bygningens limtræsbjælker, og selv om koncentrationen af PCB var lav, kasserede vi det forurenede træ, siger Mette Reffstrup.
Hun nævner, at vinyl, linoleum og gulvtæpper røg samme vej. Ti tons gips var også forurenet og blev derfor kategoriseret som farligt affald og efterfølgende destrueret.
Skjult forurening
–Generelt bestemmer forureningen i hver enkelt bygning, hvor høj genanvendelsesprocenten bliver. Ofte støder vi fx på tungmetaller, som gerne findes i gammel maling. I det hele taget rummer nedrivning overraskelser. Selv om der på forhånd af både os og byggeprojektets totalentreprenør, NCC, er gennemført miljøscreeninger, så kan der gemme sig materialer, som vi først opdager, når vi river ned. Vores erfaring på området betyder også, at vi af og til selv går ind og tager prøver, fordi vi har en mistanke om det, vi kalder skjulte forureninger. Man kan sige, vi nærmest har et katalog over måden, der gennem de seneste mange år er blevet bygget på i Danmark. Materialevalget og brugen af kemikalier har ændret sig meget i tidens løb, og de forhold påvirker selvfølgelig vores arbejde. Det hænder derfor, at vi justerer på vores indsats, mens vi graver og river ned, som Mette Reffstrup udtrykker det.
Sammen med P. Olesen har NCC udarbejdet en omfattende og meget detaljeret plan for, hvordan materialer fra den gamle skattebygning skal håndteres. Processen for forurenet materiale er, at P. Olesen anmelder estimerede mængder affald af alle slags til kommunen, der herefter indenfor 14 dage vender tilbage med en affaldshåndteringsplan. Det er den pågældende kommune, bygningen befinder sig i, der bestemmer hvor forurenet og brændbart affald skal afleveres.
Til gengæld blev materialer, som uden videre kunne genbruges eller genanvendes, enten anvendt direkte på byggepladsen eller kørt til P. Olesens modtagestationer i henholdsvis Fredericia og Hovedgård ved Horsens.
Genbrugsbørs for byggematerialer
Mellem åbne arealer og store haller fyldt med velsorterede genbrugsmaterialer fra nedrivninger og materialebunker til genanvendelse åbner Mette Reffstrup snakken om materialehierarkiet, der via onlineplatformen Greendozer bliver solgt videre, så spild i byggebranchen reduceres.
–Materialehierarkiet angiver, hvordan vi opnår det bedste miljømæssige resultat, når vi håndterer og behandler materialer fra nedrivning. Byggematerialer er i mange tilfælde en værdifuld ressource, og når vi står overfor en nedrivning af en bygning, vil vi altid overveje, om materialerne kan klargøres til genbrug, eller om de kan genanvendes. Det er kun, hvis ingen af delene kan lade sig gøre, at vi går videre til bortskaffelse.
Begrebsafklaring
Spørger man Mette Reffstrup, hvad forskellen er på genbrug og genanvendelse, tilføjer hun begreber som upcycling, downcyling og nyttiggørelse.
–Genbrug er, når du har et produkt, der kan bruges til samme formål igen uden at forarbejde produktet. Det næstbedste er genanvendelse, som tæller tre kategorier: Upcycling, hvor materialerne bliver bearbejdet og genanvendt til et nyt og bedre materiale. Downcycling er, når produktet bliver bearbejdet og genanvendt med en lavere brugsmæssig værdi. Og nyttiggørelse er, når du tager et produkt ud af det kredsløb, det kommer fra, og fx bruger knust beton til vejfyld.
Genbrug er den hellige gral
Hos P. Olesen er genbrug et nøgleord, fordi direkte genbrug altid er en vinder i CO2-regnskabet. Mette Reffstrup har som miljøkoordinator ansvaret for at øge andelen af direkte genbrug fra virksomheden.
–Genanvendelse af byggematerialer har været på alles læber længe, men det nye er den stigende interesse for byggematerialer til direkte genbrug. Der er selvfølgelig rift om konstruktionstræ, men vi oplever også efterspørgsel på genbrugsbetonelementer. Vi sidder fx med en sag, hvor en bygherre vil bygge de øverste etager med genbrugsmaterialer for at få byggeriets CO2-aftryk ned grundet de nye CO2-krav, der indfases næste år, fortæller Mette Reffstrup og går ind på sit kontor for at dykke ned i de tal, der viser forskellen på en klimagevinst og en klimbelastning.
Ressourceregnskabet
–Ser vi på tal fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, er der store forskelle på CO2-besparelserne, hvis du sammenligner genbrug og genanvendelse af fx beton. Bruger du genbrugsbetonelementer, kan du opnå en besparelse på over 90 pct., hvis du sammenligner med CO2-aftrykket for nye betonelementer. Tager du genanvendelse, hvor du knuser betonen, kan der nemt komme et negativt CO2-aftryk, fordi det skal nedrives, knuses og transporteres samtidig med, at det som regel kun kan erstatte cirka 20 pct. af det grus, der skal anvendes i produktionen af ny beton. Det kan dermed have en negativ klimapåvirkning, siger Mette Reffstrup.
–Men et er CO2-regnskabet, noget andet er ressourcerne. Det vil altid give mening at genanvende de materialer, der ikke kan genbruges, fordi du sparer det at udvinde fx sand, grus og sten, og det er naturlige ressourcer, vi ikke har i overflod af. Så selv om genanvendelse ikke nødvendigvis udgør en klimagevinst, hvis vi ser på CO2-regnskabet, så er det meget positivt, hvis vi ser på ressourceregnskabet og de planetære grænser.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, seks etager højt og med plads til 1.600 arbejdspladser.
Stueetagen rummer borgervendte funktioner og offentlig adgang til kontorhusets indre haveanlæg.
Otte statslige institutioner flytter ind i det store træhus – efter planen i første halvdel af 2025.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT