Når Martin Wittendorff Jensen, senior produktionschef i NCC, ser tilbage på næsten fire års arbejde med at opføre WoodHub midt i Odense, hæfter han sig ved tre centrale emner: fugtberedskab, tolerancer og montagetid.
30. september 2025
Fugtstrategi versus fugtberedskab
Martin Wittendorff Jensen fremhæver fugtberedskab som en overskrift på en af de væsentlige erfaringer, han har høstet på WoodHub. Netop fugt befinder sig i den kategori, der dækker læringer, som opstår, når vi går fra teori til virkelighed.
–Vi har som branche været farvet af en frygt for fugt, og derfor er det nemt at ty til membraner i stort omfang. Bygger du i træ, skal du jo huske, at det af og til regner i Danmark. Det særlige ved træ som materiale er, at det suger vand og bliver fugtigt. Men med næsten samme hastighed afgiver træ vand og fugt. Så når du bygger i træ, skal det foregå under kontrollerede forhold.
På WoodHub har der været et øget fokus på fugtstrategi og fugthåndtering, da alle parter var bekymrede for fugt – også med det in mente, at WoodHub var Danmarks hidtil største træsatsning.
–For at være på den sikre side, var alle de træelementer, vi endte med at benytte på WoodHub, udstyret med en membran, som sætter en effektiv stopper for indtrængende vand.
–Set i bakspejlet brugte vi måske for mange ressourcer på den del af fugtstrategien. Efterhånden som vi kom i gang med at bygge, fandt vi ud af, at vand ikke er så frygteligt farligt for træ, så længe du er forberedt. Du skal fx have en klar idé om, hvad du skal gøre for at undgå, at vand bliver liggende på de forskellige flader. Beredskabsplanen viste sig kort sagt at være mindst lige så relevant som selve fugtstrategien, siger Martin Wittendorff Jensen.
En fuld membran over alle vandrette dæk er ifølge ham spild af penge og ressourcer.
–I stedet ville jeg fokusere på, at endetræ som fx søjlebund, søjletop, dæksider og vægender er beskyttet mod vand. Den del af en fugtstrategi skal man tage meget alvorligt.
Tolerancer er en faktor
Martin Wittendorff Jensen er meget optaget af tolerancer i træbyggeri. Han mener, byggebranchen kan lære meget af det arbejde, NCC har udført på WoodHub, når det drejer sig om netop træ og tolerancer.
–Der er ingen tvivl om, at tolerancer er en faktor – også på træbyggeri. Selv om elementerne bliver skåret på en CNC-fræser efter millimeter præcise skærefiler, må vi erkende, at der trods præcision og meget avanceret teknologi fortsat eksisterer tolerancer – og dem skal vi være yderst opmærksomme på. Det er nemlig ikke uvæsentlige tolerancer, og slet ikke når man bygger i højden.
Regnestykket
Fem millimeter bliver nemt til tre centimeter, hvis du bygger i træ, lyder det fra produktionschef.
–Når vi monterer den første søjle, har vi mulighed for at sætte den i højden, men alt derfra monteres oven på hinanden som legoklodser uden mulighed for at nulstille etagerne.
Regnestykket tæller millimeter, men det er højden på byggeriet, der sætter perspektiv på ordet tolerancer.
–Har vi en træsøjle, der er to millimeter for lang, som påmonteres et stålbeslag, der har et ekstra lag galvanisering på to millimeter, som afsluttes med et tapelag, der igen lægger en millimeter til højden, betyder det, at vi på første etage allerede har et overskud på fem millimeter. Fortsætter vi sådan på alle seks etager, ender vi på tre centimeter til sidst. Det lyder måske ikke af meget, men det er det, når alle de kompletterende bygningsdele skal bygges sammen.
Imødekomme tolerancer
Martin Wittendorff Jensen har en klar ide om, hvordan NCC vil imødekomme tolerancer på fremtidens træbyggerier.
–Alle er indforstået med, at vi har relativt høje tolerancer i betonmontage, og derfor nulstiller vi på hver etage ved hjælp af understøbningen. Den løsning havde vi ikke til rådighed på WoodHub. Derfor er det vigtigt at sørge for, at vi har et byggeprincip, der gør det muligt at nulstille på fx hver anden eller hver tredje etage. Det er derfor en god idé for os som entreprenører at tale tolerancerne igennem med rådgiverne, inden vi kontakter den kommende leverandør.
–Vi valgte i NCC at holde træmontagen i egenproduktion, og derfor står vi i dag med praktiske erfaringer, der er indlejret hos os som den udførende part. Hvor var det, vi blev mødt af udfordringer på WoodHub, og hvad skyldtes det? Disse erfaringer bringer vi fremadrettet med ind i den tidlige designfase, så vi sammen med ingeniørerne og arkitekterne kan finde løsninger på, hvordan vi indbygger tolerancer, så de både harmonerer med statikken og samtidig er til mindst mulig gene for den arkitektoniske kvalitet, fortæller Martin Wittendorff Jensen.
Logistik og leverandørerne
–Logistik betyder alt for en byggeplads som WoodHub, fordi træleverancerne skulle passe med byggeflowet. På mere konventionelt byggeri har vi mulighed for at lade traileren stå, hvis der er betonelementer, vi ikke kan nå at montere grundet vejrlig, fejl, maskinsvigt eller sygdom. Den mulighed havde vi ikke her, hvor lastbilerne fra Østrig og Tyskland skulle sendes retur samme dag. Derfor skulle bl.a. leverancer, planlægning og bemanding gå hånd i hånd stort set hver eneste dag, netop fordi byggeriet ikke måtte stå stille af hensyn til kontinuiteten, fugtstrategien og bemandingen.
En meget stor del af træet på WoodHub kommer fra virksomheder i Østrig og Tyskland, og et af deres kendetegn er, at de har mere end 25 års erfaring med træbyggeri.
–Hvis jeg skal se frem mod kommende træbyggerier i Danmark, vil jeg nok foretrække, at træleverandørerne kommer ind i projektet så tidligt som muligt. Vi er stadig novicer i Danmark, når det gælder træbyggeri, hvorimod leverandørerne blandt andet i Østrig og Tyskland har langt mere erfaring. Bringer vi dem i spil tidligere, kan de komme med input til samlingsdetaljer, projekteringsarbejdet og montageforløbet, så det giver bedst mulig mening i forhold til deres produktion af det træ, der skal bruges i det pågældende byggeri, forklarer Martin Wittendorff Jensen.
Montagetid
Efter opremsningen af erfaringer med fugt, tolerancer, logistik og leverandører kommer Martin Wittendorff Jensen til erkendelserne forbundet med montagetid.
–Montagetiden er en anelse hurtigere end det, der gør sig gældende for et betonbyggeri. Men det efterfølgende arbejde, hvor vi skal skrue elementerne sammen og tape samlingerne, er meget omfattende. Forventningen var, at vi kunne spare mellem 30 og 40 pct. på montagetiden, men det var ikke realiteten. I opførelsen er det min vurdering, at vi kan spare cirka 20 pct. til sammenligning med et betonbyggeri, men meget af den tid sætter vi til igen, når vi skal lave de efterfølgende arbejder.
–Af og til måtte vi sætte et eller to ekstra hold af montører ind på WoodHub for at holde tidsplanen og sikre det flow, der betød, at vi afleverede Danmarks største, statslige træbyggeri til Bygningsstyrelsen til tiden. Erfaringerne er vigtige, og resultatet er jeg særdeles tilfreds med, konkluderer Martin Wittendorff Jensen.
Flere blandede løsninger
Han tror på, at træ som bærende konstruktioner vil vinde endnu mere indpas. Og det vil først og fremmest ske via såkaldte hybridløsninger.
–På WoodHub var det jo et krav, at alle de bærende dele over kælderniveau skulle være af træ. Det vil sige søjler, dæk og bjælker med undtagelse af byggeriets stabiliserende trappetårne, der sikrer statikken og modstår vindpåvirkninger. Kravet gav lærerige benspænd, hvor vi står tilbage med en enighed om, at vi skal anvende træ, hvor det giver størst værdi. Dermed ikke sagt, at stål er dømt ude. Stål kan bære langt mere end træ, og derfor forventer vi at se projekter, hvor stål bliver prioriteret de steder, hvor forskellen i masse gør, at vi reducerer forbruget af træ markant. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, så længe måltallet for CO2-aftrykket tillader hybridbyggerier, siger Martin Wittendorff Jensen.
Konkluderende kalder han de fire år med WoodHub for praktisk efteruddannelse én til én.
–Der er ingen tvivl om, at det i begyndelsen var en stejl læringskurve, som er fladet lidt ud til sidst. Læringer omkring hvad, man kan, bør og ikke skal igen, har været vigtige for NCC og vores fortsatte fokus på at fremme mere træ i byggeriet.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, der er opført med bærende konstruktioner i træ på Lerchesgade 35 i Odense. WoodHub er Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind i 2025.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT // Dronefoto: Dansk Dronenetværk