Thue Borgen Hasløv, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects, gennemlyser systematisk det nye statslige kontorbyggeri, WoodHub i Odense.
Hvad har tegnestuen lært af at slå stregerne til det, der bliver betegnet som et af de største træbyggerier i Danmark?
24. oktober 2025
–Med WoodHub viser byggebranchen, at den er på vej ind i en ny æra. Vi skal tænke mere og mere på CO2, men vi er i den forbindelse også nødt til at se på de krav, vi stiller til byggeri bredt taget. Er der noget, vi kan nedjustere på uden at forringe sikkerheden i eller kvaliteten af det, vi bygger? spørger arkitekten.
Han efterlyser et generelt større fokus på materialeforbrug og materialekvalitet.
–Bygherren på WoodHub, Bygningsstyrelsen, var fremsynet. De stillede fra begyndelsen meget konkrete krav om træ som byggemateriale, og den type krav ser vi sjældent. En af øvelserne på arkitektsiden var at gøre projektet markedskonformt. Vi vidste, at hvis vi skulle tegne et træhus, som staten tør bygge, skal det kunne bygges for almindelige menneskepenge. Træ er, som udgangspunkt, dyrere end mere traditionelle byggematerialer, og bygger du generisk med træ, risikerer man et overforbrug i netop materialer og dermed også økonomi. Skal man i stedet optimere på materialesiden, kræver det tid, og på WoodHub oplevede vi, at der var sat tid af til den del af processen, siger Thue Borgen Hasløv.
Resultatet er det anerkendte paddehattesystem, der fylder 80 pct. af de bærende konstruktioner. Projektholdet har med konstruktionsprincippet sparet bjælkerne væk og dermed minimeret mængden af træ.
–WoodHub bekræfter, at træ ikke længere kun er forbeholdt små, eksperimenterende projekter. Vi har med projektet bevist, at man kan bygge store, komplekse kontorhuse i træ, og at det kan lade sig gøre inden for de rammer, som gælder for offentligt byggeri, understreger han.
Komfort versus CO₂-aftryk
Thue Borgen Hasløv kredser om to afgørende aspekter ved det at bygge i træ: brandsikkerhed og støjkrav.
–Hvis vi havde kunnet erstatte træ med et betondæk i selve etageopbygningen, så havde vi løst mange aspekter i forhold til brand og støj. Dertil kommer, at den løsning nærmest er skræddersyet til det Bygningsreglement, der gjaldt, da WoodHub tog form.
På WoodHub er etagedækkene udført i massivtræ, men for at de kan leve op til gældende lyd- og brandkrav, var det nødvendigt at tilføje sekundære materialer som anhydrit, gips i lydbøjler og flere lag af gipsplader.
–Det handler ikke om, at vi som arkitekter er forelskede i en gipsproducent. Målet er derimod at leve op til gældende dagskrav i Bygningsreglementet på kontorbyggeri. Vi har i min optik et unødigt stort materialeforbrug, når det gælder supplerende materialer i træbyggerier, som er nødvendige, hvis træet skal performe på niveau med mere traditionelle byggematerialer, siger Thue Borgen Hasløv og spørger: Bør vi tænke en fremtid, hvor vi er villige til at gå lidt mere på kompromis med komforten, hvis vi kan mindske materialeforbruget og dermed CO2-aftrykket? Selvfølgelig skal vi være trygge af hensyn til brand, men forringer vi reelt arbejdsmiljøet, hvis der er en anelse mere trinstøj fra de øvrige etager?
Elastikeffekt
–Alt i alt betyder det, at det kvantespring, WoodHub er udtryk for på materialesiden, måske er ved at blive indhentet af en betonindustri, der efterhånden kan fremvise EPD’er, der næsten er lige så flotte som tallene for træprodukter. For branchen betyder det, at hvis man som offentlig bygherre ikke specifikt skriver træ som materiale ind i udbudsmaterialet, og det blot handler om det billigst mulige produkt med størst sikkerhed, så vil mange fortsat vælge at bygge, som vi plejer.
–Overordnet set, har WoodHub været med til at sparke brugen af træ langt frem på banen, men nu ser jeg konturerne af en elastikeffekt. Det kalder på en modreaktion fra træindustrien, som er nødt til at optimere både processer og performance, vurderer Thue Borgen Hasløv og understreger, at der i hans optik er tale om et positivt kapløb, da et konkurrencepræget marked er med til at skubbe udviklingen.
–Allerede nu begynder vi at se den positive kontravirkning. Vi kigger ind i fremtid, hvor vi har en langt større pallette af materialer, som har et dokumenteret lavere CO2-aftryk. Samtidig er dagens byggerier mere nuancerede. På tegnestuen arbejder vi med flere og flere hybridløsninger, hvor vi bruger materialerne der, hvor de giver størst værdi. Noget løses godt i træ, og andre steder er supplerende materialer en fordel, hvis træet skal performe bedre. Intet overbrug er godt, det gælder også byggematerialer. Derfor er materialets egenskaber vigtige, hvis vi skal bygge mere med mindre, siger Thue Borgen Hasløv.
Modige standpunkter
Når han bliver bedt om at vurdere WoodHub ud fra en ressourcebetragtning, hvor især valg af materialer spiller en rolle, dvæler han ved selve data-delen.
–Man kan komme meget langt med data, hvis man skal vurdere fx materialer og deres CO2-belastning i et nybyggeri. Men livet er jo ikke blot data. Hjerte, ånd og holdninger betyder også noget, og i WoodHubs tilfælde var holdningen til træ jo styrende. Holdning kom før data. Og i netop byggebranchen er der brug for, at nogen indtager modige standpunkter, som udfordrer det, jeg vil kalde den datadrevne tilværelse.
Materialet som atmosfære
Et andet dataspor gælder indeklimaet. Som arkitekt slår Thue Borgen Hasløv et slag for materialekvaliteten ved træ, der både på data og brugeroplevelse performer godt.
–Træ har en dokumenteret effekt på både luftfugtighed, akustik og temperatur. Et godt eksempel er luftfugtigheden, som påvirkes af træet, fordi træet har en åben overflade, der kan optage og frigive fugt fra luften. Det betyder, at et træhus er med til at holde luftfugtigheden i balance, fortæller han og fortsætter.
–Allerede under byggeperioden var det tydeligt for os at mærke, at et træhus er et andet hus at komme i. Det termiske indeklima, som er tørt og arbejder med sæsonerne, gjorde det rart for håndværkerne at være i. Besøger du i stedet et betonbyggeri under opførelsen, vil du blive mødt af en fugtig og støvet luft, der dufter af stenmel. Og sanseoplevelsen fra byggeperioden forsvinder ikke, bare fordi byggeriet står færdigt, og håndværkerne nu er erstattet af brugerne, som Thue Borgen Hasløv udtrykker det.
For C.F. Møller Architects blev WoodHub en mulighed for at udforske, hvordan materialet kunne danne grundlag for både bygningens struktur og atmosfære.
–Når du træder ind i WoodHub, mærker du straks materialet. Træ giver varme, stoflighed og ro. Det er med til at definere, hvordan det føles at være i bygningen. Samtidig er træ jo et materiale, der eksponeret ændrer karakter over tid. Som arkitekt er det rart at arbejde med et materiale, hvor man kan tale om patina og ikke bare slid. Det giver huset en levende karakter.
Når samarbejde holder træet tørt
Som han ser det, bliver træbyggeri i Danmark håndteret på forskellig vis, men han sporer en klar tendens: Byggebranchen har fået styr på de følgeskader, der kan ramme træbyggeri. Først og fremmest spiller fugt en rolle, men på WoodHub blev fugt aldrig et problem.
–Sammen med projektets parter undersøgte vi, hvordan vi kunne etablere en lavteknologisk fugtløsning uden at indkapsle hele byggeriet i et stort telt. Løsningen blev blandt andet træelementer, der i byggeperioden kan modstå vand. Desuden blev byggeriet lagt til rette på en måde, som sikrede en så hurtig afdækning som muligt. Og hvis byggepladsen blev overrasket af vand, var alle forberedte på at håndtere sådan en situation. WoodHub havde ganske enkelt sin egen fugtstrategi og -beredskab, og jeg er sikker på, at den med succes kan bruges også på andre byggepladser, siger Thue Borgen Hasløv.
Erfaringerne baner vej for boligbyggeri i træ
Ifølge Thue Borgen Hasløv er den vigtigste læring fra WoodHub, at byggebranchen må gentænke sine vaner.
–Træ tvinger os til at arbejde på en anden måde. Vi skal planlægge mere præcist, tænke i moduler og samarbejde tæt. Det kræver tillid, og det er sundt for branchen. Vi har med WoodHub vist, at det kan lade sig gøre. Nu handler det om at bruge erfaringerne til at udvikle næste generation af træbyggerier – ikke mindst i boligsektoren.
–I takt med at kravene til CO2-aftrykket skærpes i Bygningsreglementet, vil branchen se ind i tid, der kalder på mere drastiske valg. Det kræver bl.a., at vi er forberedte på, hvad vi går ind til. I byggeriet er der segmenter, der har stået stille de seneste år. Det gælder særligt de mange kvadratmeter boligbyggeri, som især storbyerne skriger på. Mit bud er, at WoodHub og andre kontorbyggerier i træ, bliver vigtige lærepenge, hvis vi skal bygge storskala boligbyggeri i fremtiden. Det samme gælder klimapotentialet i træ, når vi i højere og højere grad skal fokusere på renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse, slutter Thue Borgen Hasløv.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, der er opført med bærende konstruktioner i træ på Lerchesgade 35 i Odense. WoodHub er Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind i 2025.
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT