Spørger man en af landets førende eksperter, om det reelt batter noget at bygge i træ, er svaret klart: ja. Harpa Birgisdóttir har i mere end 15 år forsket i byggeriets klima – og miljøpåvirkninger – og træ står centralt i hendes arbejde.
24. oktober 2025
Når hun taler om træ som fremtidens byggemateriale, nævner hun klimapotentialet, konsekvensvurderinger, skovdrift, arealanvendelse, biodiversitet, diskonteringsfaktor og nøjsomhed.
For ikke at tale om materialevalg, grænseværdier, LCA og krav til dette og hint.
Professorens katalog over trærelaterede emner afspejler meget præcist, at træets rolle i byggeriet har flere aspekter.
Stort klimapotentiale
Som professor ved BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet har Harpa Birgisdóttir et primært fokus på livscyklusvurdering, hvor hun siden 2019 har forsøgt at grave frem til roden i træets klimapotentiale. Det har bl.a. resulteret i forskningsprojektet Dokumentation og forskningsindsats – Klima og miljø ved anvendelse af træ i byggeriet fra 2023.
–Jeg må begynde på ægte forskermanér: med et forbehold. Selvom vi har gjort betydelige fremskridt, er der stadig mange spørgsmål, vi mangler at undersøge. Men vores resultater viser, at vi kan reducere byggeriets klimapåvirkning markant ved at anvende mere træ. Det er ny viden, fordi vi først nu kan vi dokumentere effekten, forklarer hun og bladrer i rapporten med 45 caseeksempler.
Rapporten giver eksempler på det, Harpa Birgisdóttir kalder fornuftige træbyggerier, hvor klimabelastningen er reduceret med op til 50 procent sammenlignet med datidens grænseværdi på 12 kg CO₂ pr. m² pr. år.
–Men man skal huske, at rapporten bygger på et datagrundlag fra 2019-2023. I dag arbejder vi med andre grænseværdier – eksempelvis 6,7 kg CO₂ for enfamiliehuse. Derfor kan vi ikke bare overføre konklusionen og sige, at man i det tilfælde kan spare halvdelen ved at bygge i træ. Men det er vigtigt at notere, at byggematerialerne alene udgør op mod 90 procent af nybyggeriets klimaaftryk. Det gør materialevalget afgørende, understreger hun.
To lejre i byggebranchen
Da forskningsprojektet blev sat i gang i 2019, så landskabet helt anderledes ud. Der var endnu ingen klimakrav i Bygningsreglementet, ingen national strategi for bæredygtigt byggeri – og grænseværdier var ikke engang på tegnebrættet. Viden om, hvordan byggeriets klimapåvirkning kunne reduceres, var sparsom.
–Samtidig var branchen mere eller mindre delt i to. Den ene lejr fokuserede på de barrierer, der skulle overvindes og efterspurgte dokumentation, før træ kunne blive et reelt alternativ til stål og beton. Den anden lejr så træ som den store CO₂-støvsuger, der nærmest alene kunne redde byggeriet ud af klimakrisen, fortæller Harpa Birgisdóttir.
–Vores første opgave blev derfor at samle konkrete cases, der kunne vise både barriererne og potentialet ved træbyggeri i Danmark. Det arbejde har siden skabt en række nye spor i forskningen.
Klimapåvirkning fra: 45 Træbyggerier (BUILD RAPPORT 2023:10)
Boligbyggeri fra 4 til 1 planet 24 best practice cases (BUILD RAPPORT 2023:12)
Environmental Assessment of Increased Use of Wood in the Building Sector (PhD Thesis by Rasmus Nøddegaard Hansen)
The Influence of Life Cycle Assessment Methods on Wooden Buildings (PhD Thesis by Camilla Ernst Andersen)
Forest dynamics in LCA: Integrating carbon fluxes from forest management systems into the life cycle assessment of a building (article by Camilla Ernst Andersen et al.)
Reducing the land-use impact of wooden buildings with fast-growing biobased materials (article by Rasmus Nøddegaard Hansen et al.)
Materialevalg kan ødelægge gevinsten
Selvom klimapotentialet er stort, er træ ikke en tilgang, der kan stå alene.
–Det har også stor betydning, hvilke løsninger du vælger til fx tag, vinduer eller fundament. Du kan ikke bare læne dig tilbage i stolen, hvis du har valgt at prioritere træ og på den baggrund tro, at det fulde klimapotentiale er forløst. Det er nemlig nemt at ødelægge et godt udgangspunkt med ufornuftige materialevalg andre steder i byggeriet, påpeger Harpa Birgisdóttir.
Hendes pointe er klar: træ er vigtigt, men reduktion af CO₂ kræver helhedstænkning i alle designparametre.
Up front carbon er ikke hele historien
Et af de oplagte argumenter for træbyggeri er den umiddelbare gevinst: lavere CO₂-udledning under selve opførelsen – det, forskerne kalder up front carbon.
–Det er vigtigt, men vi må ikke stirre os blinde på det. Hvis fokus kun ligger på up front carbon, risikerer vi et unødvendigt overforbrug af træ i byggeriet – og det må ikke ske, siger Harpa Birgisdóttir.
Hun peger på, at LCA nemt kan lave en udregning på CO2-besparelsen ved at anvende træ, men de beregninger, vi foretager i dag, inkluderer ikke konsekvenserne for fx arealanvendelse og biodiversitet. Dermed viser livscyklusvurderingen, når man kun beregner klimabelastningen, ikke det fulde billede.
–Nu bliver jeg måske for nørdet, men flere i branchen argumenterer for at indføre såkaldt diskontering – altså at lægge mere vægt på de udledninger, der sker her og nu, frem for fremtidige emissioner. Men den tilgang kan kunstigt forstørre gevinsten ved at bruge unødvendigt meget træ og risikerer at skjule de negative effekter, advarer hun.
Tidsperspektivet i CO₂-optag
Et særligt kapitel for Harpa Birgisdóttir er bundet op på LCA-værktøjet og den data, der ligger til grund for resultatet. Når træets klimaeffekt medregnes, er det afgørende, at datagrundlaget er til at stole på.
–Før vi kan medregne træets CO₂-optag i en LCA, skal vi være sikre på, at træet kommer fra ansvarlig skovdrift. Samtidig viste vores undersøgelser, at både tidshorisonten for CO₂-lagring og arealkravene har stor betydning for træets konkurrenceevne sammenlignet med hurtigvoksende biogene materialer, fortæller Harpa Birgisdóttir.
Den indsigt førte videre til endnu et kaninhul: ændringer i arealanvendelsen – det, forskerne kalder land use change.
Land use change – arealets skjulte pris
Land use change dækker over ændringer i, hvordan vi anvender et bestemt landområde – eksempelvis når landbrugsjord omlægges til skovrejsning, eller, som tilfældet har været tidligere, når lavbundsjorde drænes og opdyrkes.
Effekterne kan være alt fra tab af biodiversitet, ødelæggelse af levesteder og en stigning i CO2-udledning. Det kan med modsat fortegn – afhængig af anvendelse – også omfatte positiv genopretning af landbrugsland til naturlige økosystemer.
–Vi har undersøgt, hvad det betyder for arealforbruget, hvis Danmark satser massivt på træbyggeri. I slipstrømmen af det fulgte spørgsmålet om, hvor meget arealforbruget kan reduceres, hvis vi i de tilfælde, hvor det byggeteknisk og konstruktionsmæssigt er muligt, erstatter træ med hurtigvoksende biogene materialer, fortæller hun og deler konklusionen.
–Vi skal bruge træ med omhu. Det er en værdifuld ressource, der kræver plads og tid for at vokse og optage CO2. Generelt skal vi være bedre til at bruge materialerne rigtigt. Det gælder uanset, om vi taler træ, mursten, stål eller beton. Og vi skal kigge endnu mere i retningen af hurtigvoksende fornybare ressourcer som strå, græs og hamp.
Og pointen rækker videre. Byggeriets materialevalg påvirker ikke kun klimaet, men også miljøet bredere set. Det leder direkte over i et andet centralt emne: offsite biodiversitet.
Miljøpåvirkning: brede ændringer i naturen som følge af menneskelig aktivitet herunder forurening, tab af biodiversitet og ændringer i landskaber.
Klimapåvirkning: ændringer i de langsigtede gennemsnitlige vejrforhold, primært forårsaget af øgede drivhusgasser i atmosfæren, som fører til global opvarmning og mere ekstreme vejrbegivenheder.
Kort sagt: klima er en del af miljøet – men miljøet rækker langt ud over klimaet.
Offsite biodiversitet – den glemte faktor
Fra sin forskerstol kan hun pege på flere krav, der kan være med til at udfordre branchen og reducere det negative aftryk, byggeriet er kendt for. Grænseværdier for CO₂ er ikke nok!
–Alle byggematerialer har konsekvenser, der rækker ud over klimaet. Derfor skal vi også stille krav til andre miljøpåvirkningskategorier såsom offsite biodiversitet, siger hun.
Offsite biodiversitet dækker over den miljøpåvirkning, som opstår uden for byggepladsen – fx gennem produktion af materialer, energiforbrug eller transport.
–Selvfølgelig er biodiversitet på matriklen også vigtigt, men vi må ikke overse den indirekte påvirkning, vi skaber offsite gennem vores materialevalg og produktionsmetoder. Problemet er, at vi mangler metoder til at måle det. Derfor har vi i BUILD taget hul på et nyt forskningsprojekt: Offsite biodiversity in LCAs of buildings, forklarer hun.
Ifølge Harpa Birgisdóttir peger forskningen i retningen af, at vi skal bruge mere træ og biogene byggematerialer – men vi må samtidig kende og håndtere de potentielle konsekvenser for natur, miljø og klima. Med afsæt i de gode intentioner om at reducere byggeriets CO2 aftryk, skal vi kunne fra- og tilvælge byggematerialer på baggrund af mere end blot CO2.
Nøjsomhed er en del af løsningen
Harpa Birgisdóttir føler sig sikker på, at biogene materialer i stigende omfang finder vej til byggebranchen. Men de skal anvendes med omtanke.
–Vi skal bruge flere hurtigvoksende materialer som hamp og strå. Men det alene er igen ikke nok. Vi må også tale om nøjsomhed – altså hvor meget vi bygger, og hvilke aktiviteter vi prioriterer, siger Harpa Birgisdóttir.
Hun peger på, at selvom kravene til byggeriet er blevet strammet siden 2019, ligger Danmark stadig langt fra at holde sig inden for de planetære grænser. Global Footprint Network anslår, at vi i dag bruger fire gange mere, end hvad der svarer til vores andel af klodens ressourcer.
Kommende krav skal favne miljø
Harpa Birgisdóttir forventer, at kommende krav til byggeriet vil spænde bredere end i dag og adressere både klima- og miljøpåvirkninger på en lang række fronter.
–Klimapotentialet i træ er stort, men også komplekst. Vi kan reducere CO2-udledningen markant ved at bygge mere i træ, men omvendt kan for meget træ i byggeriet også skabe nye problemer. Der er brug for mere viden om fx arealanvendelse og offsite biodiversitet, når vi skal skærpe kravene til byggeriet og favne både klimapåvirkninger og miljøpåvirkninger, slutter hun.
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, der er opført med bærende konstruktioner i træ på Lerchesgade 35 i Odense. WoodHub er Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind i 2025.
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT