Artelia kalder sig selv for en rådgivende, multidisciplinær ingeniørkoncern. Den har specialer inden for bl.a. byggeri, infrastruktur og energi.
På WoodHub gjorde koncernen brug af sin bredde, og to af Artelias ankermænd på projektet, afdelingsleder Mads Hulmose Wagner og koncernkompetencechef Laust Bjerregaard Kristensen runder arbejdet med WoodHub af.
29. september 2025
–Det har lært os en masse, branchen har rykket sig, og som bygherre har Bygningsstyrelsen nået et af sine mål: at sætte en mere udfordrende retning for byggeindustrien. At det så sker i en så stor skala, som tilfældet er på Lerchesgade, understreger jo kun WoodHubs betydning, og jeg er overbevist om, at der ret snart kommer flere statslige byggerier, som minder om det, vi lige har været med til at aflevere til Bygningsstyrelsen, fortæller Mads Hulmose Wagner.
Laust Bjerregaard Kristensen er enig med sin kollega og tilføjer, at så vidt han kan vurdere, består nyskabelsen i, at WoodHub er blevet til uden, at der et eneste sted er gået på kompromis med kvaliteten af materialer, arbejdsgange, finish og arkitekturen.
–Efter at byggeriet blev afleveret til bygherre, har vi flere gange besøgt kontorhuset, og det færdige resultat imponerer hver eneste gang, fortæller Laust Bjerregaard Kristensen.
Stepping stone
Det er efterhånden mange år siden, at WoodHub blev søsat, og ambitioner og resultater skal selvfølgelig ses i lyset af det. Ikke desto mindre er WoodHub ifølge rådgiverne et relevant projekt for fremtiden, fordi det er et demonstrationsbyggeri på intet mindre end 31.000 kvadratmeter, der viser, hvad der er muligt, når bygherre stiller krav om bærende konstruktioner i træ.
–Nogle af de benspænd, der er i branchen, når vi taler træbyggeri, er brand. Med WoodHub har vi vist, at spørgsmålet om brand og træbyggeri kan løses inden for de normale rammer. Det betyder, at WoodHub er opført med et sikkerhedsniveau, der matcher kravene i Bygningsreglementet, understreger Mads Hulmose Wagner.
–I min optik er WoodHub en stepping stone til det næste. Der er meget, vi kunne have gjort anderledes, men vi har ét fokus, og det var bærende konstruktioner i træ. Det er derfor den konkrete erfaring, vi kan bruge på kommende projekter.
En skarp bygning
Begge ankermænd fremhæver gang på gang bygbarheden i WoodHub.
–Allerede i tilbudsfasen stod det klart. Parterne i projektet havde styr på byggekoncepterne, og troen på principperne blev fastholdt hele vejen igennem. Det var en af vores kæpheste, og derfor står vi i dag med det, jeg vil kalde en skarp bygning. Entreprenør, arkitekter, rådgivere og Bygningsstyrelsen har ønsket at bygge visionært uden at sætte bygbarheden over styr, vurderer Mads Hulmose Wagner.
Samarbejde på tværs er en anden af de værdier, der har ført til et resultat, parterne bryster sig af.
–Selvfølgelig opstår der udfordringer undervejs, når du bygger så stort og eksperimenterende, men parterne omkring bordet har hele tiden haft en positiv indstilling til at løse de problemstillinger, der er opstået. Det tværfaglige samarbejde har fungeret upåklageligt og er tydeligvis funderet på stor respekt for hinandens færdigheder. Samtidig er samarbejdet også nøglen til de gode løsninger, der er kommet ind i projektet, supplerer Laust Bjerregaard Kristensen.
Vellykkede facader
Og a propos gode løsninger. WoodHubs facader bliver fremhævet som et eksempel på et vellykket samarbejde mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør.
–Projektet er født med et relativt højt dagslyskrav på trods af, at bygningen har både gårdrum og meget varierede skyggeforhold. Facadeløsninger er derfor endt med at blive et integreret design mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør. Ser du nærmere på facaderne, opdager du, at takten i vinduerne og såmænd også størrelsen varierer afhængig af skyggepåvirkningen. Faktisk kan du tegne en streg ned gennem facaden, og med afsæt i stregen kan du se, hvordan der er blevet arbejdet med vinduernes bredde
og dybde. Det er et stykke arbejde, der normalt er skjult, men på WoodHub er det synligt i arkitekturen. Kort sagt har kravet til dagslys været 300 lux eller derover. Det gælder for mindst halvdelen af det relevante gulvareal i mindst halvdelen af dagslystimerne. Og det er lykkedes selv i tredje række grundet det gode samarbejde, som Laust Bjerregaard Kristensen udtrykker det.
Den vigtige mockup
De to rådgivere er enige om, at den mockup, som blev etableret i selve udføringsfasen, har haft uvurderlig betydning.
–Akustikken er en god historie, der falder tilbage på samarbejdet og processen med at finde de bedste løsninger. Hos projektholdet var der en usikkerhed omkring den oprindelige gulvopbygning, der var projekteret. Af hensyn til tid og arbejdsmiljø valgte NCC at udfordre den løsning, der var tænkt for etagedækket. Da vi ikke havde data på eller erfaring med den nye gulvopbygning, NCC foreslog som alternativ, var det afgørende, at vi havde tid til at bygge en mockup, hvor vi i udførelsesfasen kunne teste og optimere forskellige løsninger. Den proces lykkedes til fulde, og det siger noget om den gode dynamik, der hele tiden var til stede hos parterne på byggepladsen, siger Mads Hulmose Wagner.
Samlinger i hobetal
Keep it simple var mantraet, da byggeprincipperne for WoodHub blev valgt. Alligevel resulterede det i 2.500 samlinger alene mellem træelementerne, hvoraf der var 172 forskellige variationer.
–Fra mit synspunkt var udfordringen på WoodHub omfanget af samlingsdetaljerne. Til trods for at der i princippet var tale om et simpelt byggeri, endte vi med en lang række variationer som konsekvens af, at der fx blev ændret lidt på en vinkel i en enkelt samling. Byggeriet ser måske simpelt ud, men i virkeligheden er det mere komplekst, fordi der er skala på. Sådan noget lykkes man kun med, hvis alle på byggepladsen forstår hinanden, siger Laust Bjerregaard Kristensen.
Læringen, når det gælder samlingsdetaljer, er ifølge Artelia at være opmærksom på valg af træleverandør og de kompetencer, de kan bringe til bordet tidligt i projektet.
Paddehat-systemet
Bygningsstyrelsens krav om fleksibilitet resulterede i to byggeprincipper, hvor Artelia særligt lægger vægt på det ene system, når de bliver spurgt, hvad de tager med sig videre fra WoodHub.
–I kontorarealerne består konstruktionsprincippet af søjler og etagedæk, hvor fraværet af bjælker giver færre udfordringer, når vi taler om det typiske dilemma med at få installationer og andet ført rundt i bygningen. Derfor er det også dette konstruktionsprincip, som minder om en paddehat, der vækker interesse, når jeg holder oplæg om WoodHub, siger Mads Hulmose Wagner.
–Dermed ikke sagt, at vi ikke kan udfordre det søjlegrit, vi har arbejdet med på WoodHub. På nye projekter tester vi afstanden mellem søjlerne for at se, om vi reelt kan mindske mængden af søjler uden af miste fordelen ved paddehat-systemet, supplerer Laust Bjerregaard Kristensen.
Hvad ville I gøre anderledes?
De opmærksomhedspunkter, ingeniørerne har fået med sig fra Woodhub, er bl.a. samspillet mellem byggetakten og det statiske system.
–Bygger du i træ, er det klogt at opdele byggeriet i sektioner af hensyn til fugt. Det handler om at få lukket bygningen af hurtigst muligt, og det lykkedes vi med på WoodHub. Men træ suger fugt og har en fugtighed med sig, når det bliver leveret, hvilket betyder, at det i fugtigt vejr udvider sig, men trækker sig sammen igen, når det tørrer ud i bygningen. Det har betydning, når vi taler statik. På næste træbyggeri vil vi i højere grad basere opdelingen af byggeriet på den statiske vurdering af, hvor det giver bedst mening at have den. Ved at få byggetakten til at spille sammen med vores samlinger og dilatationsfuger, kan vi også spare de midlertidige afstivende løsninger for dækkonstruktionerne, der var nødvendige på WoodHub. Den erfaring skriver vi os bag øret, fortæller Laust Bjerregaard Kristensen.
Realistiske og noble krav
Spørger man de to repræsentanter fra Artelia, hvad byggebranchen kan lære af WoodHub, fremhæver de, at projektet vidner om, at kontorbyggerier med bærende konstruktioner i træ er realiserbare inden for en rimelig kvadratmeterpris – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
–Bygherre har stillet gode realistiske krav til byggeriet og samtidig taget ansvar for, at branchen skal lære noget af projektet. Faktisk er det jo noget af det mest noble ved WoodHub, at vi i dag sidder og deler ud af vores erfaringer. Hvordan blev det muligt at bygge i den skala og til den økonomi? I hvert fald viser forløbet med Bygningsstyrelsen for bordenden, at man ikke skal være bange for at gå ned ad den vej en anden gang, understreger Mads Hulmose Wagner.
Hvad er det næste?
Der er ingen tvivl om, at branchen i fremtiden kommer til at være mere optaget af renovering og transformation, men skal der bygges nyt, er det i høj grad
materialevalg og byggeprincipper, rådgiverne slår på.
–Noget af det, vi ser i markedet, er byggerier, hvor man arbejder med nye byggematerialer og alternative konstruktionsprincipper. Men der er forskel på, om vi bygger mindre rækkehuse eller WoodHub på 31.000 kvadratmeter. Vi ser masser af eksempler på biogene produkter, der bliver introduceret eller reintroduceret for byggebranchen, men det er skala, der skal til, hvis branchen reelt skal flytte sig. Det er ikke så længe siden, at CLT blev anset for at være et utraditionelt byggemateriale i dansk kontekst. I dag er det anderledes, siger Laust Bjerregaard Kristensen.
Som rådgivende ingeniører oplever de, at utraditionelle løsninger tester grænserne for, hvad normregulativerne tager højde for. Derfor kræver det stor villighed hos bygherre at gå den vej.
–Jeg tror på, at de principper, vi har brugt på Lerchesgade, bliver standard. Og inden for de næste fem år forventer jeg, at vi kommer til at se langt flere byggematerialer, der kan supplere målet om at mindske byggeriets CO2-aftryk. Et af de materialer, vi særligt kigger på, er stampet lerjord som alternativ til beton. Men det kræver udvikling, dokumentation og erfaring. Præcis som det var tilfældet med træbyggeri, påpeger Mads Hulmose Wagner og slutter med et opråb.
–Vi kan ikke løse problemet alene ved at konvertere til biogent nybyggeri eller cirkulære byggeprincipper, vi skal i højere grad renovere og transformere i kombination med nybyggeri, hvor andet ikke er muligt eller giver mening.
LÆS OGSÅ:
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, der er opført med bærende konstruktioner i træ på Lerchesgade 35 i Odense. WoodHub er Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind i 2025.
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT