WoodHub bygger på en vision, der skal leves. Hvordan er kontorknudepunktet blevet taget imod af husets brugere, og hvilken rolle spiller træet reelt for brugeroplevelsen?
4. november 2025
Træ er kunst i sig selv
Maria Berkowitz Wichmann, vicedirektør, Social- og Boligstyrelsen
–Indflytningen var ikke mit første besøg på Lerchesgade. Som medlem af følgegruppen har jeg fulgt byggeriet helt fra første spadestik. Da jeg trådte ind i det færdige kontorknudepunkt, blev jeg mødt af en stor bygning, der faktisk virker mindre, end den er. WoodHub er bygget naturligt ind i sine omgivelser, og indgangspartiet byder en velkommen i noget, der føles varmt og rummeligt – med et fællesområde, der i sig selv er et besøg værd. Jeg havde visualiseringerne på nethinden, og WoodHub lever fuldt ud op til mine forventninger og til håbet om, hvad bygningen skal kunne favne.
–Det er helt fantastisk at flytte ind i et hus, hvor træ har hovedrollen i konstruktionen. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes, træet giver et anderledes indeklima. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg er i et træhus, når jeg trækker vejret.
–Der er ingen tvivl om, at træet indretter rummene i sig selv. Vi sætter pris på kunsten, der hænger på væggene, men her er der faktisk ikke brug for så meget. Træet er kunst i sig selv. Står du og taler med en kollega, kan du uden at tænke over det blive optaget af en træsøjle, åretegningen og naturens foranderlighed. Arkitekturen er på en eller anden måde mere nærværende.
–Hvis jeg skal fremhæve et sted, jeg naturligt søger hen, er det tagterrassen med den fantastiske udsigt over Odense Havn. Det er et rum mellem inde og ude – perfekt til walk’n’talks. Men jeg skal heller ikke underkende området omkring trapperne, som jeg kan mærke, at vi kommer til at indtage endnu mere.
Travl myretue i ro
Anders Dorph, direktør, Spillemyndigheden
–Den stærkeste følelse er, at WoodHub er et stort kontorbyggeri, men opleves småt og nærværende. Det er en underlig – men positiv – fornemmelse, at et hus med 1.600 arbejdspladser kan føles som et lille advokatkontor, når man står i det. Rumligheden i alt for store bygninger kan for mig være svær at forholde sig til. Her i WoodHub føles det derimod rart og behageligt at være.
–Hvis jeg forestiller mig bygningen uden træ, tror jeg, den straks ville virke mere kold og moderne. Når jeg står her i dag, er der ingen tvivl om, at træet giver huset en følelse af varme.
–Det her er jo den fynske udgave af Slotsholmen. Jeg synes, det er visionært og godt tænkt, at vi her på Fyn har et statsligt kontorhus, hvor styrelserne kan arbejde side om side og skabe en form for symbiose.
–Skulle jeg beskrive WoodHub for en ven, der aldrig har været her, ville jeg sige, at huset føles som en travl myretue, men hvor der samtidig er ro. Der er gang i den på gangene eller trapperne, men samtidig hviler der en ro over huset, som præger stemningen.
Et familiebesøg værdigt
Nicolas Givaudan, miljøkemiker, Miljøstyrelsen
–Det er stort, massivt og lyst. I starten undrede jeg mig over, at der ikke var mere synligt træ, for det, der først slog mig, var dagslyset. Der er vinduer overalt – det er glas og træ, man ser mest af. Man kan faktisk se sine kolleger på den anden side af bygningen. Det giver en fornemmelse af det, jeg vil betegne som nordisk arkitektur. For mig er WoodHub en arbejdsplads, man får lyst til at vise sin familie, og min har allerede været en tur forbi.
–Træ får mig til at føle mig hjemme. Der er en nærhed i materialet, som jeg ikke har oplevet på tidligere arbejdspladser. Beton kan slet ikke det samme, mursten kommer tæt på – men træ vinder, hvis jeg skal rangere dem
–Jeg er vild med udsigten over havnen fra tagterrasserne. Det er som et tredje rum og den perfekte ramme for walk’n’talk-møder. Det bliver svært at undvære, når vinteren kommer – måske skal arbejdsgarderoben udvides med en vinterdragt.
–Jeg er blevet overrasket over, hvor hyggelig bygningen faktisk føles, når man lærer den at kende. Der er ikke noget bedre end at spille bordfodbold efter en lang dag på et af fællesarealerne, hvor lyset strømmer ind. Man får simpelthen lyst til at blive lidt længere.
Som på et savværk
Alicia Werdal Gøtsche, projektleder, Social- og Boligstyrelsen
–Min første tanke, da jeg trådte ind i bygningen, var, hvor overvældende duften af træ var – på den gode måde. Den var ikke syntetisk, som det ofte kan være. Det var heller ikke malingen, der var gennemtrængende. Det var virkelig duften af træ, som var man trådt ind på et savværk.
–Midt i den intense indflytningsproces fandt vi et lille helle i de små træhuler under trapperne. Dem brugte vi ofte, når vi havde brug for et sted at samles om processen, der indimellem kunne føles ret vild.
–Visualiseringen af trappen stod meget tydeligt for mig, allerede inden vi flyttede ind – og da jeg så den i virkeligheden, gav det en følelse af genkendelighed. Det var næsten hjemmevant at træde ind på trætrappen i træhuset. Samtidig betyder det meget, at bygningen har et varmt udtryk til sammenligning med de mere kølige rammer, jeg husker fra vores tidligere lejemål, der var bygget i beton.
–De mange træsøjler, der bærer konstruktionen, skaber naturlige opbrud i huset. Det er både nødvendigt for statikken og giver et moderne udtryk, som jeg synes passer godt til den tid, vi lever i.
–WoodHub er et stort hus, men det føles ikke sådan, når man er her. Bygningen er tænkt som et liggende ottetal, hvor alle har deres egne områder i fællesskab. Det betyder meget for oplevelsen af huset. Man kan næsten glemme, hvor mange vi egentlig er, indtil man står i kantinen og ser menneskemængden. Der er ro, selv om vi er mange.
WoodHub er et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter, der er opført med bærende konstruktioner i træ på Lerchesgade 35 i Odense. WoodHub er Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind i 2025.
Tekst: Nikoline Kern / NXT // Foto: Tim Kildeborg Jensen